Annonce
SektionerMedier |
Aktuelle temaerSatire |
GenvejeServices |
Andre websitesKontakt |
H.C. Andersen
Andersens eventyr på en ny måde. Oplev et nyskabende show, der blander nationaldigterens værker med moderne effekter.
Pluspris 300 kr.
Alm. pris 495 kr
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 350 kr.
Alm. pris 400 kr
|
|
Pluspris 95 kr.
Alm. pris 125 kr
|
|
Pluspris 679 kr.
Alm. pris 799 kr
|
|
Pluspris 15 kr.
Alm. pris 19 kr
|





Fødselsdag Øretæveindbydende og smågenial journalist fylder rundt
grænseafsøgende. Mads Brügger (th. i billedet) kan godt lide at teste vores fordomme. P.t. gør han det sammen med makkeren Mikael Bertelsen (tv.) på taleradiokanalen Radio24syv. - Foto: Joachim Adrian
Multitalentet Mads Brügger bliver 40 år i dag.
Send artikel
(E-mail, adskil flere med komma)
Fra (E-mail): Besked:Mest læste
40 års fødselaren Mads Brügger er meget nedsættende blevet kaldt selvsmagende, grænsesøgende, pueril, plat, arrogant, elitær, blærerøv. Og provokatør. Men aldrig dum, overfladisk eller ufarlig.
For han er en sær, afstikkende størrelse, denne evindeligt konceptudviklende sydegryde af en idéfabrik, der for tiden – men næppe for bestandigt – sidder i programchefstolen på Mediedanmarks foretrukne prügelknabe/samtaleemne/begærsobjekt, den licensfinansierede taleradiokanal Radio24syv.
Kanalen, der faktisk er væsentlig mere interessant end det fladpandede navn, som denne fødselsdagsomtaleskribent næsten er stensikker på, Mads Brügger ikke har været involveret i opfindelsen af.
En ting er såvel kritikere som fans rørende enige om: Mads Brügger er aldrig, aldrig, aldrig nogensinde ligegyldig. Alle hans projekter har en sådan idémæssig dybde og konsekvens, at de kalder på debat og diskussion, oftest af den moderat højrøstede slags.
For hvad Fanden i hede hule helvede bilder han sig ind, denne ræverødhårede djævel af et multitalent? Tager han knald på os, eller mener han det alvorligt.
Deadpan-seriøsitet
Tjah, det er lige akkurat i dette greb, denne tilgang til stoffet, at Mads Brüggers metode kan siges at ligge.
For i lighed med radiochefmakkeren Mikael Bertelsen, som også var hans gode legekammerat på DR 2, da det var talentudviklingsfabrik og legeplads, er særkendet en dyb deadpan-seriøsitet, som bringer modtagerne af produktet i en tilstand, hvor de holdningsmæssigt er som det proverbiale træ, der ej ved, til hvilken side det skal falde.
Medierne lå i generne
At det blev til noget med medier for Mads Brügger, er der sådan set ikke noget at sige til. Hans far er den navnkundige journalist, forfatter og redaktør Jan Cortzen, og hans mor den mindst lige så sagnomspundne Ingeborg Brügger, som i mange år redigerede Ekstra Bladets kronikside Vinduet, dengang avisen indeholdt andet end hjernetom politiker-bashing og vidtløftige sportsrubrikker.
Han voksede op i det velstående Rungsted, gik på Rungsted Private Realskole, indtil familien rykkede til byen, og Mads Brügger skiftede til Ingrid Jespersens kulturradikale skole i Nordre Frihavnsgade, hvorfra han dimitterede som student, da halvfemserne endnu ikke var trådt i karakter.
Hunter S. Thompson-inspiration
Og efterfølgende studerende han film- og medievidenskab - hvad ellers? - ved Københavns Universitet, sideløbende med freelance journalistik og alt forefaldende.
Den unge mand viste sig snart som en både stilistisk og indholdsmæssigt udfordrende skribent, der blandt andet havde ladet sig inspirere af new journalism-ikoner som Tom Wolfe og Hunter S. Thompsom, hvilket kom til udtryk i reportager om kokainbrug og ganske meget andet fra den mørkere side.
Dertil kom Brüggers veludviklede trang til at sætte skibe i søen. Og denne gav blandt andet Danmark publikationer som magasinet Virus, der gerne lagde spalteplads til skriverier om alt fra Pezhylstre til konspirationsteorier, Döner, som bejlede til et indvandrerpublikum med tungen lige i munden samt det bizarre Fluxusagtige Black Box Magazine.
Alsidig karriere
Karrieren kom for alvor på skinner, da Brügger blev en del af DR’s interne talentudviklingspulje i 1996 og her fik en journalistisk grunduddannelse. Efterfølgende blev han ansat som programmedarbejder, en egenskab, han fungerede i - bortset fra en afstikker til det kortlivede dagblad 'Dagen' i 2002 - til sidste års skift til Radio24syv.
Som kontroversiel dokumentarist trådte han ind på scenen med først tv-serien 'Danes for Bush' og dernæst den dumdristige 'Det røde kapel', hvor turen gik til Nordkorea.
Det helt store gennembrud kom sidste år med 'Ambassadøren', hvor Brügger iscenesætter sig selv om international kapitalist og afslører bundkorrupte forhold i Afrika. Den gav han indtil flere priser, herunder en på festivalen Sundance for bedste udenlandske film.
Hans stærke virketrang har også givet sig udslag i indtil flere bøger. Sammen med kollegaen Nikolaj Thomassen skrev han 'Ingen kender dagen' om det forliste avisprojekt 'Dagen', og i 'Abemanden' og 'Tøndersagen efterforsket' demonstrerede han sine evner inden for henholdsvis narrativ og dybdeborende journalistik.
Lada plus priser
I offentligheden er han måske bedst kendt som vært på kultprogrammet 'Den 11. time' og det alternative litteraturformidlingsprogram 'Læseklub Sundholm', som for tiden har succes i Sverige.
Kaminhylden i hjemmet rummer blandt andet Krygerprisen, De Berlingske Journalisters Pris, Peter Sabroe Prisen og Journalisthøjskolens årspris, flere tildelt med Mikael Bertelsen.
I sit private liv er Mads Brügger gift med designeren Frederikke Villaume, med hvem han har to børn. Og han er bror til tv-værten Ane Cortzen. Kører Lada og har en Fantometring.
Se også
EU og USA forhandler om »vigtigste handelsaftale nogensinde«
Nu starter kapløbet hen mod en »potentielt banebrydende« frihandelsaftale på tværs af Atlanten, siger præsident Obama.
Vikartimer bruges til at underholde
Kina vil lære af Danmark: Importerer danske børnehaver og pædagoger
Kommentar: Northside Festival trådte i karakter
Politikens Simon Lund mener, festivalen er ved at tage form som en markant musikbegivenhed.
Tidligere Matas-ejere står til at score 700 mio. kr.
S vil belønne læk af skatteoplysninger
Græsk premierminister vil genåbne stats-tv
Efter kritik i indland og udland over lukningen af en græsk tv-kanal vil premierminister genåbne den.
Kvinderne vil ikke længere nøjes med kvindeløb
Borgmester afviser idé om afgift for vejarbejde
Seneste nyt
Mest læste i dag
Kultur Seneste nyt
Sport Seneste nyt
IBYEN Seneste nyt
Tjek Seneste nyt
Fødselsdage
Dødsfald
Nyt om navne