Selv om Radio24syv har eksisteret i godt otte måneder, er det første, man møder på vej ind i de lyse redaktionslokaler, håndværkernes rundsave og mælkekasser fyldt med byggeskrald og værktøj. Indenfor bliver lyden fra journalisternes tastende fingre akkompagneret af klipselyde fra et hjørne, hvor en arkitekt i høje hæle er ved at fæstne rød filt på en lydisolerende skillevæg. »Vi er først nu for alvor kommet i gang med at bygge om efter otte måneder«, siger direktøren for Radio24syv, Jørgen Ramskov. LÆS OGSÅNæsten ingen lyttere stiller ind på Radio24syv »Groft sagt kørte vi bare alle skrivebordene ind, og så gik vi ellers i gang«. Det skete klokken 00.00 31. oktober sidste år, da P2 blev fratvunget sig sin andel af FM-båndet. Radio24syv var født - kanalen, der ifølge et borgerligt flertal i Folketinget skulle bryde mastodonten Danmarks Radios monopol på taleradio.
Meget få lyttere Men selv om stationen nu har haft over otte måneder til at bide sig fast, er der sjældent mere end 5.000 mennesker, der lytter med ad gangen, når morgenprogrammerne er forbi. På nogle dage i weekenden er der endda så få lyttere, at de ikke kan måles. »Det ser ikke alt for godt ud med Radio24syvs lyttertal. Det har det ikke gjort siden nytår. De lagde relativt godt ud den første måneds tid, men siden er det gået ned ad bakke«, siger Stig Hjarvad, medieforsker og professor på Københavns Universitet.

Kom hurtigt i gang Spørger man direktør Jørgen Ramskov, handler det mest af alt om tid. Og her kommer byggerodet ind i billedet. »Jeg ville meget gerne have startet denne radio efter at have haft et par måneders træning med værterne, lavet dummyproduktioner, planlagt i god tid. Men nyhedsredaktionen gik ind ad døren 1. oktober og havde en måned til at få en radiokanal på benene. Under de betingelser synes jeg, vi har løftet opgaven flot«. SKRIVHvorfor lytter du (ikke) til Radio24syv? Imens Jørgen Ramskov forklarer sig fra lænestolen på sit kontor, nærmer viseren sig 10.30. Netop nu strømmer morgenlytterne væk fra hans kanal og kommer ikke igen, før næste morgen gryr. Det ved han godt. »Vi har relativt få lyttere endnu. Andet ville være åndssvagt at prøve at påstå. Men jeg vil insistere på, at vi bliver bedømt over længere tid og på andet end lyttertal. Men vi er ikke derhenne, hvor vi går på talerstolen og siger: Hvis det er fakta, så benægter jeg fakta«, siger han.
Eksperimenterende radio Jørgen Ramskov vil rigtig gerne bedømmes på kanalens indhold. Han mener, at Radio24syv har formået at eksperimentere og skabe ny radio, der adskiller sig fra P1. Især debatprogrammer har ifølge direktøren »nyskabt« taleradio ved at bruge meningsmagere som forfatteren Knud Romer eller den liberale revser Jarl Cordua som værter. I modsætning til DR må værterne her komme med egne holdninger og kan debattere uden en journalist i midten »som tennisdommer«, forklarer han. Sludrende værter Men værterne er samtidig grunden til, at kanalen har modtaget stor kritik, siger Per Jauert, radioforsker ved Aarhus Universitet. Og måske også til, at nogle af de mange lyttere, der til en start tunede ind på kanalen, med tiden er forsvundet. »Der sidder nogle tydeligt uerfarne radioværter, der ikke har brugt meget tid på research, og som skøjter frem og tilbage og har svært ved at holde lytteren fast. Det virker for mange lyttere - inklusive mig selv - som et eksperiment uden klar retning. Vil man overføre den dagligdags samtale fra cafeen eller dagligstuen til radio? Hvornår serverer de en sludder for en sladder?« siger han.