Det var med udstillingen ’Min mor og mig’ på Tranegården i Gentofte i 1978, at Kirsten Christensen for alvor brød igennem.

Her tematiserede hun et usædvanligt emne i tidens ellers så problemløse kunst: forholdet til hendes mor, Edith Christensens – en tidligere rengøringsassistent – lange sygdom. Hellen Lassen, dengang kunstkritiker ved Information, var i den grad til stede og introducerede en ny type billedkunstner, én, der hverken interesserede sig for kunst som æstetisk teori i praksis, for kunst som fest, farver og flot dekoration, eller for kunst som ren abstraktion.