Der er sket noget, siden Janne Boye Niemelä som barn var flov over at bruge tegnsprog. Den 40-årige formand for Danske Døves Landsforbund har brugt sit liv på at gøre danske døve til en accepteret del af den danske befolkning. Nu kommer frugterne af bl.a. hendes store indsats, Tegnbibel, på gaden. Det er Lukasevangeliet, der er blevet oversat til tegnsprog, og værket præsenteres første gang ved en festgudstjeneste i De Døves Kirke i København på søndag under overværelse af bl.a. dronning Margrethe, kirkeminister Manu Sareen (R), hans forgænger Birthe Rønn Hornbech (V) og en god portion af landets biskopper. Janne Boye Niemelä har gennem årene sat sit tydelige præg på vilkårene for landets omkring 4.000 døve. Først som konsulent i Danske Døves Ungdomsforbund og siden 2011 som formand for Danske Døves Landsforbund. »Det er vigtigt, at vi døve er aktive i foreningspolitik. Tidligere var der mange hørende, der talte vores sag, men sådan er det ikke mere. I dag må vi selv på banen, og gør vi ikke selv noget, er der ingen til det«, siger Janne Boye Niemelä, der er cand.mag. i lingvistik. Ordene formidles via en tegnsprogstolk. Janne Boye Niemelä har dansk tegnsprog som modersmål, fordi hun er døv. Hun er født og opvokset i Vanløse i en familie, hvor begge forældre og hendes bror også var døve. »Det var jo sådan, det var, og jeg kan ikke huske, hvornår jeg blev bevidst om, at jeg var døv. Men jeg kan huske eksempler på, at jeg var flov over det. Når jeg fik fri fra skole, tog jeg altid mit høreapparat af, fordi ingen måtte se, at jeg var døv. Og når jeg var på indkøb med mine forældre, blev jeg flov, hvis de begyndte at bruge tegnsprog«. Men meget er ændret siden. Det oplever Janne Boye Niemelä i egen familie. Hendes finske mand, Peter Janne Niemelä, er også døv, og det samme er parrets to børn på 9 og 11. »Men i modsætning til min barndom har mine børn ingen problemer med tegnsprog. Det bruger de hellere end gerne i det offentlige rum. Det hænger sammen med, at tegnsprog er blevet meget mere accepteret, end det var tidligere«. Den udvikling ser Janne Boye Niemelä gerne fortsætte. Som formand for Danske Døves Landsforbund arbejder hun på, at tegnsprog bliver anerkendt som fuldgyldigt sprog i Danmark på lige fod med talt dansk, og derfor bruger hun en del af sin tid på møder med politikere og embedsmænd. »Danmark er det eneste land i Norden, hvor tegnsprog ikke er anerkendt. Det er et stort problem for døves følelse af at være accepteret som individer i Danmark, og derfor arbejder vi hårdt på at få det ændret«. Janne Boye Niemelä har været dybt involveret i arbejdet med Tegnbibel, som Bibelselskabet udgiver på søndag. »Det betyder meget for os døve, at vi nu får en del af Bibelen på vores modersmål. På den måde kan vi dele Bibelen med hinanden og diskutere de værdier, der er gemt i de bibelske tekster. Bibelen rummer mange emner om vores hverdag, og uden vores egen bibel er vi hægtet af denne del af samtalen. Derfor er Tegnbibel en sproglig anerkendelse af os«, siger de døve danskeres formand, der bor i Malmø.