Annonce
Annonce
Økonomi

Bankerne har succes med omstridt indslusningsløn til indvandrere

Miniløn virker i finansverden, siger både arbejdsgivere og bankfolk.

I mere end 10 år har banker, forsikringsselskaber og realkreditinstitutter kunnet ansætte indvandrere med ikkevestlig baggrund til indslusningsløn.

Det begyndte som et integrationsprojekt i 2005, men er siden blevet en fast del af overenskomsten mellem Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) og Finansforbundet – og senest fornyet i 2014.

For 10 år siden var målet at få flere borgere, som havde taget en uddannelse uden for Danmark, ind i finansverdenen.

Og det er lykkedes, viser en opgørelse fra Danmarks Statistik: Fra januar 2005 til januar 2006 steg antallet af indvandrere fra ikkevestlige lande med næsten 21 procent fra 648 til 782. På det samlede arbejdsmarked var stigningen i samme periode på 8 procent.

LÆS OGSÅIndvandrere og flygtninge dropper at jagte job selv

Det gik hurtigere i årene efter: Fra januar 2006 til januar 2008 var stigningen på 58 procent – fra 782 til 1.239 ansatte i den finansielle sektor med ikkevestlig baggrund. Til sammenligning var stigningen på det samlede arbejdsmarked på 20 procent.

»Mit bud er, at den udvikling formentlig ikke var kommet, hvis vi ikke havde haft indslusningsløn. Så jeg vil betegne det som en succes«, siger direktør Mariane Dissing, FA.

»Udviklingen gik nok hurtigst i de første år, men vi har i årene, siden krisen begyndte, fastholdt antallet af ikkevestlige indvandrere, selv om der er færre ansatte i branchen«, siger Mariane Dissing.

I 2008 var der godt 71.000 ansatte i banker, forsikringsselskaber og realkreditinstitutter, men det tal var i 2014 nede på omkring 64.000. I 2013, som er det seneste år Danmarks Statistik har opgjort, var der cirka 1,8 procent indvandrere fra ikkevestlige lande i finansverdenen. Før 2005 var andelen under 1 procent.

Tallene fra finanssektoren underbygger, at arbejdsmarkedet lukker sig op for indvandrere med ikkevestlig baggrund, når der bliver lavet indslusningsløn.

Mads Lundby Hansen, Cepos.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har bebudet trepartsforhandlinger med fagbevægelse og arbejdsgivere til foråret, hvor et centralt tema bliver at få flygtninge og ikkevestlige indvandrere i arbejde, men ikke mindst modstand fra fagbevægelsen har fået regeringen til at lægge indslusningsløn på køl.

En dag på skolebænken hver uge

Men i Finansforbundet, der organiserer omkring 50.000 finansansatte, var den nuværende formand, Kent Petersen, for 10 år siden med til at forhandle det særlige uddannelsesforløb for nydanskere, som gør det muligt at fravige overenskomsten – også lønnen – med den lokale tillidsrepræsentants godkendelse.

»Da vi startede integrationsprojektet i 2005, gav vi cirka 80 procent af startlønnen for medarbejdere i forhold til andre medarbejdere med lignende uddannelser. Nydanskerne fik så en dag til intensiv danskundervisning eller anden undervisning om ugen. Man kan sammenligne lidt med elever, som jo heller ikke er så produktive fra begyndelsen og bruger tid på undervisning. Arbejdsgiverne sparer ikke penge, fordi de jo heller ikke får produktion en dag om ugen«, siger Kent Petersen.

LÆS OGSÅAkademikere skal vænne sig til et liv uden fast arbejde

Begyndelseslønningerne varierer alt efter uddannelse, men ligger typisk på godt 250.000 kroner eller derover om året. Den reducerede løn for nydanskere ligger altså typisk på omkring 200.000 kroner eller på niveau med højeste dagpengesats. Det er navnlig kinesere, russere, ukrainere og sydamerikanere, der har benyttet ordningen, men der findes ikke nogen opgørelse over, hvor mange nydanskere der i øjeblikket er på de særlige uddannelsesforløb, hvor stor lønnen er, og hvor mange faste stillinger det ender med. Det skyldes, at aftalerne indgås på de enkelte arbejdspladser. Kent Petersen vurderer dog, at aftalen fungerer efter hensigten.

»Der er kommet flere ansatte på vores arbejdspladser med ikkevestlig baggrund. Det kan de særlige uddannelsesforløb tage en del af æren for«, siger Kent Petersen, der fortæller, at der ikke er så mange aftaler i øjeblikket.

»I de senere år har bankerne fyret mange medarbejdere, så vi har været tilbageholdende med at sige ja til disse forløb. Det vil jo se mærkeligt ud, hvis bankerne fyrede for at tage en masse ind på særlige vilkår, men jeg kan sagtens forestille mig, at der kommer gang i uddannelsesforløbene i løbet af et års tid. Vi begynder jo at opleve mangel på folk«, siger han.

Præcise krav til deltagerne

Betingelserne for at komme på uddannelsesforløbet i for eksempel en bank er detaljeret beskrevet i overenskomstaftalen. For at kunne få en »individuel ansættelsesaftale på særlige vilkår, der fraviger overenskomsten« er kravet blandt andet, at medarbejderne ikke har haft dansk skolegang. Den lokale tillidsrepræsentant skal som sagt godkende aftalen, og der skal lægges en plan for sprogundervisning og anden relevant skolegang.

»Aftalen er lavet, så tillidsfolkene har hånd i hanke med, hvad der sker lokalt. Og vi kan fra centralt hold sige aftalen op, hvis vi oplever misbrug. Men det har vi ikke haft anledning til«, siger Kent Petersen.

De særlige vilkår er begrænset til 6 til 12 måneder, så skal den lokale ledelse og tillidsrepræsentanten vurdere, om der er mulighed for, at den indslusede medarbejder kan komme til at arbejde på almindelige vilkår. Et forløb kan højst vare i 18 måneder.

Der er kommet flere ansatte på vores arbejdspladser med ikkevestlig baggrund

Kent Petersen, Finansforbundet

»Det er en rimelig tid til at finde ud af om, der er mulighed for at få medarbejderen til at fungere på arbejdspladsen. Og tidsgrænsen er også de ansattes garanti for, at ikke-vestlige indvandrere bliver ikke brugt som ’billig arbejdskraft’«, siger Mariane Dissing.

Tænketanken Cepos har været en af de varmeste fortalere for indslusningsløn.

»Tallene fra finanssektoren underbygger, at arbejdsmarkedet lukker sig op for indvandrere med ikkevestlig baggrund, når der bliver lavet indslusningsløn. Det ville det også gøre, hvis man indførte indslusningsløn på andre områder. Mange indvandrere er ikke produktive nok til at oppebære mindstelønnen på 110 kroner i timen«, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, der dog ikke bryder sig om tidsbegrænsningen i ordningen.

»Der bør ikke være nogen tidsgrænse. Det ville være ærgerligt at skulle fyre en indvandrer, der er inde i god gænge, fordi han overskrider en tidsgrænse. Erfaringen fra blandt andet Rockwool Fondens Forskningsenhed viser, at indkomsten for indvandrere i job stiger med 50 procent i løbet af tre år«, siger Lundby Hansen.

Cheføkonomen erkender, at en tidsgrænse kan blive nødvendig, hvis indslusningslønnen skal glide ned: »I så fald skal den mindst være på tre år«, siger han.

Redaktionen anbefaler

Løkke vil skabe private jobs med fagforeninger

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce