Der er kroge på KUA, hvor konkurrencen får benene til at løbe hurtigere, end de kan klare. Om det så gælder karakterræset eller ræset om en kontorplads med udsigt over Nordhavn i en af de flotte nye domiciler. Konkurrencen eksisterer som en præmis ved studiet. Og jeg er klar over, at man kan tabe sig selv i forarbejder og fodnoter. Og det gør jeg da også selv fra tid til anden.
Men jeg nægter at acceptere, at debatten om kulturen på jurastudiet igen forbliver en ensidig fortælling om, at man skal spænde hjelmen og have spidse albuer for at sikre sig sin egen relevans. En offentlig fortælling, der medfører, at man oftere bliver mødt med spørgsmålet »er det ikke hårdt at studere jura?«, frem for en ærlig interesse i, hvorfor eller hvordan studiet reelt er skruet sammen uden om det konkurrenceprægede miljø.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
