Danske kvinder og mænd marcherede tidligere på året for kvinders rettigheder, lighed og beskyttelse. Når det gælder chef- og lederjob er der stadig lang vej til lighed i Danmark.
Foto: Finn Frandsen

Danske kvinder og mænd marcherede tidligere på året for kvinders rettigheder, lighed og beskyttelse. Når det gælder chef- og lederjob er der stadig lang vej til lighed i Danmark.

Status på ligestilling: Om 37 år har kvinder og mænd lige mange chefjob

Lang vej til ligestilling på direktions- og chefgangene, viser analyse. Politikere bør overveje bøder til de firmaer, der sjofler ligestilling, mener Djøf. Ikke tale om, siger minister.

Dansk økonomi

Set gennem ligestillingsbrillerne er den gode nyhed, at det går fremad. Den dårlige er så bare, at det går ufatteligt langsomt.

Det er og bliver mændene, der løber med lederjobbene, både i private og offentlige virksomheder, mens kvinderne halter bagud i snart sagt alle brancher, regioner, uddannelses- og aldersgrupper.

En kedelig konstatering på kvindernes internationale kampdag.

Mens 8 procent af alle danske mænd på arbejdsmarkedet i 2015 sad i et lederjob, gjaldt det kun 3,3 pct. af kvinderne. En forskel, der kun har ændret sig marginalt siden 2010, viser en ny, stor undersøgelse, der analyserer mere end 1,5 millioner danskeres liv og status i perioden fra 2010 til 2015.

Fremad i halv sneglefart

Tallene er så forstemmende, at de kalder på politisk handling, mener Lisa Herold Ferbing, formand for fagforbundet Djøf, der har udarbejdet undersøgelsen på baggrund af de nyeste tilgængelige tal fra Danmarks Statistik.

»Her gik vi alle og troede, at kurven var knækket; at mange flere kvinder var trådt ind i et lederjob. Men det er bare ikke tilfældet. Fremgangen er så minimal, som den næsten kan være. Tager vi afsæt i den udvikling, vi har set fra 2010 til 2015, så vil der gå 37 år, før der er lige mange mænd og kvinder, der bliver ledere. 37 år! Det er altså ikke godt nok«, siger hun.

Analysens bundlinje bliver ikke meget bedre, når man korrigerer tallene for de forhold, der kan afgøre den enkelte kvinde og mands chance for at blive leder, nemlig forhold som uddannelse, alder, branche og børn. Her viser analysen, at det såkaldte ’ledelsesgab’ – forskellen mellem antallet af mandlige og kvindelige ledere – er skrumpet fra 4,3 til 3,7 procentpoint på seks år, et fald på 0,1 procentpoint om året, eller det, Djøf-formanden kalder »halv sneglefart«.

Derfor bør politikerne seriøst overveje bødesanktioner for de virksomheder, der ikke arbejder for ligestilling i lederjobbene, mener Djøf. Det har de nemlig pligt til ifølge loven, og sådan har det været siden 2012. Her blev det et lovkrav, at landets 1.400 største virksomheder fastsætter måltal for ligestillingen i den øverste ledelse og desuden udarbejder politikker for mere ligestilling på de øvrige ledelsesniveauer.

»Vi har bakket loven op og fulgt den tæt, men vi er nok kommet dertil, hvor vi må konstatere, at den simpelthen ikke virker godt nok«, siger Djøf-formanden.

Her gik vi alle og troede, at kurven var knækket; at mange flere kvinder var trådt ind i et lederjob. Men det er bare ikke tilfældet

Hun mener, at det er for nemt at slippe uden om de nye ligestillingsparagraffer, fordi der ikke er nogen umiddelbare sanktioner forbundet med at overtræde reglerne. »Skal denne lov have en effekt, ser vi gerne, at der bliver indført bødesanktioner, så det er muligt at straffe de virksomheder, der holder sig under radaren«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Så sent som 1. marts offentliggjorde Erhvervsstyrelsen sin evaluering af ordningen og konstaterede, at næsten 9 ud af 10 virksomheder efterlever reglerne om klare måltal for ligestillingen i den øverste ledelse. Mens mere end hver anden i det store og hele efterlever reglerne for de øvrige ledelseslag. Til gengæld er der fortsat mange virksomheder, der har problemer med at udforme konkrete politikker, og mange får slet ikke beskrevet, hvordan de har tænkt sig at omsætte deres politikker til handlinger.

På den baggrund har styrelsen besluttet at stramme kontrollen, fortæller Lykke Skødt, tilsynschef i Erhvervsstyrelsen: »Vi kan se, at der er en del virksomheder, der ikke får udarbejdet de måltal og politikker, de har pligt til på det her område. En væsentlig del af dem vil vi rette henvendelse til og gøre klart, at loven også gælder dem. Vores forventning er, at virksomhederne retter ind, og gør de ikke det, har vi mulighed for, i yderste konsekvens, at melde dem til politiet«, siger hun.

Regering afviser bødesanktioner

Finansminister Kristian Jensen (V) afviser enhver snak om kontante bøder til de virksomheder, der ikke lever op til lovens regler og udnævner flere kvindelige chefer.

»Jeg tror, at det i sig selv er et meget stærkt signal at sende, at vi har lavet lovgivning på området, og jeg kommer ikke til at foreslå en bødestraf«, siger Kristian Jensen. Han glæder sig over, at det tilsyneladende går bedre med ligestillingen blandt statens topchefer:

Jeg tror, at det i sig selv er et meget stærkt signal at sende, at vi har lavet lovgivning på området, og jeg kommer ikke til at foreslå en bødestraf

»Hvis udviklingen fra 2013 til 2016 kan fortsætte som strømpil, så skal vi sådan set kun vente seks år, før vi har ligestilling blandt topcheferne i staten«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ifølge Kristian Jensen viser talrige undersøgelser, at mere ligestilling i ledergruppen også giver en bedre bundlinje i virksomhedens regnskab. »Derfor er det til gavn for virksomhederne selv at få flere kvinder ind på lederstillinger. Det er med til at skabe mere hele virksomheder«.

I Djøf peger Lisa Herold Ferbing også på barselsreglerne som en stopklods for mere ligestilling i lederjobbene.

»Vi kvinder er nødt til at erkende, at det påvirker vores værdi på arbejdsmarkedet, når vi, ofte selvvalgt, trækker stikket til arbejdslivet et helt år ad gangen«, siger hun.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce