Annonce
Annonce
Økonomi

ÅOP??? Tre vigtige bogstaver, men hvad betyder de?

Hver tredje dansker aner ikke, hvad ÅOP er.

Annonce

Det skulle være smart. ÅOP, årlige omkostninger i procent, skulle gøre det nemmere for forbrugerne at gennemskue og sammenligne, hvor meget det koste at låne penge i banken, købe på kredit eller lade sig friste af de hurtige kviklån, der de seneste år er vundet kraftigt frem.

LÆS OGSÅ:Køb én, betal for to: Hver femte smartphone i unges lommer er købt på kredit

ÅOP bliver ofte beskrevet som kiloprisen på penge, men hvor de færreste vil sige, at de ikke kan sammenligne prisen for den ene pakke med hakket oksekød med den anden, angiver 17 procent af danskerne ifølge en undersøgelse fra Penge og Pensionspanelet, at de ikke kender begrebet, mens 14 procent angiver, at de har hørt om ÅOP, men at de ikke ved, hvad det betyder.

ÅOP skulle netop gøre det nemmere at gennemskue og sammenligne priser, men hvis folk ikke ved, hvad det betyder, så kan de jo ikke bruge det til noget

Louise Skjødsholm, Penge og Pensionspanelet

»Der er altså stadig rigtig mange, der ikke ved, hvad ÅOP er, og det er en udfordring. ÅOP skulle netop gøre det nemmere at gennemskue og sammenligne priser, men hvis folk ikke ved, hvad det betyder, så kan de jo ikke bruge det til noget«, siger Louise Skjødsholm, der er specialkonsulent i finansielt forbrug i Penge- og Pensionspanelet.

Det handler også om psykologi

Også i Forbrugerrådet Tænk vækker danskernes manglende kendskab til ÅOP bekymring. Han er dog ikke decideret overrasket, og han er heller ikke sikker på, at et større kendskab til AOP automatisk vil få danskerne til at ændre adfærd.

»De fleste er udmærket klar over, at det her er hamrende dyrt. de gør det bare alligevel. Oplysning og uddannelse er fint, men det er bare ikke nok«, siger han.

Han mener, at det i høj grad handler om, at der er behov for en generel adfærdsændring.

»De fleste af os er jo fornuftige, når vi sidder hjemme i køkkenet og snakker om tingene, uanset om det handler om slankekure eller forbrugslån. Men når det kommer til stykket, er vi ikke altid så fornuftige«, siger Morten Bruun Pedersen.

Han tør dog ikke komme med et bud på, hvad der konkret skal til.

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce