Tvungen 48-timers tænkepause skal få dig til at genoverveje dyre kviklån

De omdiskuterede lån er i voldsom vækst, og næsten halvdelen fortryder, de optog lånet.

Privatøkonomi

Tænk dig nu lige om, ik'.

Med den devise vil Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen lave helt særlige regler for de meget omdiskuterede kviklån, der er i eksplosiv vækst. Der bør således indføres en obligatorisk betænkningsperiode på 48 timer, når en forbruger optager et kviklån. Først herefter kan aftalen gå igennem.

»Det er ofte en meget impulsiv handling, når folk optager et kviklån. I nogles øjne vil det være et vidtgående skridt, men det er et særligt marked, hvor det kan gå meget hurtigt«, siger kontorchef Niels Enemærke fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Forslaget om en såkaldt cool-off-mekanisme, fremgår af en ny rapport fra styrelsen offentliggjort i dag, der blandt andet konkluderer, at over halvdelen af forbrugere med mindre forbrugslån ikke overvejede alternativer, og at mere end 40 procent efterfølgende fortryder, at de optog lånet.

På den baggrund har flere partier på Christiansborg allerede udtrykt opbakning til forslaget. Det handler om at undgå en »gældsspiral«, siger erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) til Jyllands-Posten, hvor også Venstre erklærer sig positivt indstillet.

Hver fjerde overskrider frist

Ifølge rapporten fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen bliver de fleste kviklån optaget i begyndelsen af måneden i en situation, hvor forbrugerne overvurderer deres evne til at betale tilbage. I 2013 blev tilbagebetalingsfristen overskredet med 30 dage ellere mere for 25 procent af lånene. I sidste ende blev 18 procent af alle kviklån sendt til inkasso.

De mange forlængelser og afdragsordninger er guld værd for branchen. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vurderer, at de i alt seks udbydere på det danske marked har tjent cirka 30 millioner kroner på den konto - svarende til mere end 30 procent af omsætningen.

Branchen vokser markant

Med rapporten slås det også fast, at branchen er i hastig vækst. Hvor det for blot fem år siden var nogle få tusinde forbrugere, der kastede sig over kviklån for at få råd til tøj, elektronik, fornøjelser og andre udgifter, så er det var det alene sidste år 160.000.

LÆS MERE

Mens Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen foreslår en obligatorisk betænkningsperioden, så afviser styrelsen til gengæld at lave et loft over låneomkostningerne - årlige omkostninger i procent (ÅOP), der er markant højere for kviklån end andre typer af lån.

Det er ganske enkelt vanskeligt at vurdere, hvor et omkostningsloft skal placeres, og desuden er der tilsyneladende konkurrence på markedet bemærker styrelsen med henvisning til, at f.eks. prisen for et lån på 1.000 kroner med en måneds løbetid varierer fra 190 til 375 kroner.

LÆS MERE

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce