Illustration: Mads Pedersen

Illustration: Mads Pedersen

Privatøkonomi

Arbejdsgivere: Et farvel til den betalte frokostpause i det offentlige kan skabe 46.000 nye private jobs

De private virksomheders arbejdsgiverforening opfordrer det offentlige til at droppe den betalte frokostpause, så der kan frigøres medarbejdere.

Privatøkonomi

Politibetjenten, sosu-assistenten på plejehjemmet, sygeplejersken på hospitalet og de øvrige godt 800.000 ansatte i landets kommuner, regioner og staten får løn i deres frokostpause.

Hvis de ligesom elektrikeren, industriarbejderen og andre ansatte i private virksomheder selv betalte deres frokostpause, så skulle der bruges, hvad der svarer til 46.000 færre ansatte på fuld tid i kommuner, regioner og staten.

Det viser en beregning, som den uafhængige økonomiske modelgruppe Dream under Finansministeriet har lavet på bestilling af Dansk Arbejdsgiverforening (DA). Dream forudsætter, at de 46.000 ansatte ikke fortsætter i det offentlige, men gradvist flytter over i private virksomheder. Det vil have en positiv effekt på dansk økonomi, hvor bruttonationalproduktet (bnp) vil være vokset med 35 milliarder kroner i 2025 og de offentlige budgetter være forbedret med fem milliarder kroner.

»I den offentlige sektor arbejder man mindre end i den private sektor. Det er den betalte frokostpause den væsentligste årsag til, men der er for eksempel også længere barsel og i det hele taget flere frihedsrettigheder. Det er noget, som man har aftalt sig til, så sådan er det«, siger viceadministrerende direktør Pernille Knudsen fra DA.

Regnestykket bliver smidt på bordet samtidig med, at de godt 800.000 offentligt ansatte skal til at forhandle om nye overenskomster. Aftalerne om løn- og arbejdsvilkår skal være på plads til foråret.

»I og med, at der er hårdt brug for medarbejdere i den private sektor nu og i de nærmeste år, så er det oplagt at se på den betalte frokost«, siger Pernille Knudsen, der oplyser, at under ti procent af de ansatte i private virksomheder har betalt frokostpause.

Der kunne jo også skabes balance ved at give de privatansatte betalt frokost?

»Tiderne er ikke til at give de privatansatte betalt frokost, og vi er i forvejen et af de lande i verden, der har den korteste arbejdsuge. Det vil gå ud over vores konkurrencedygtighed«, siger Pernille Knudsen.

Det kommer bag på topforhandler for de statsansatte, Flemming Vinther, at DA, der repræsenterer de private virksomheder, blander sig i de offentligt ansattes overenskomstforhandlinger ved at smide et regnestykker om den betalte frokostpause på bordet. »Det er ikke min fornemmelse, at de offentligt ansatte går rundt og ønsker sig at blive sat op i arbejdstid«, siger Flemming Vinther, der også er formand for Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF).

Statsansattes frokost i fare

Der er allerede uro om de statsansattes betalte frokostpause. Den statslige arbejdsgiver Moderniseringsstyrelsen under Finansministeriet har i et brev til forhandlerne for de statsansatte gjort det klart, at den betalte frokost er et personalegode. Og et gode kan forsvinde igen.

Tidligere har ledelsen i statsvirksomheden DR forsøgt at fjerne de ansattes betalte frokostpause, men i februar slog en voldgiftskendelse fast, at den betalte frokostpause var en del af overenskomsten. Hvis den skal fjernes, skal det ske ved aftaler om nye overenskomster.

Den voldgiftskendelse vil Moderniseringsstyrelsen ikke acceptere for de øvrige statslige arbejdsgivere. Moderniseringsstyrelsen opsiger ikke den betalte frokost generelt, men lader det være op til de enkelte statslige styrelser og arbejdsgivere.

Hvis den betalte frokostpause bliver opsagt, skal de statsansatte arbejde 2,5 timer mere om ugen uden at få mere i løn. Men i det regnestykke, som Dream har lavet for DA, er der regnet med, at de offentligt ansatte bliver kompenseret i lønnen for den ekstra arbejdstid. »Jeg er ikke glad for, at DA blander sig i vores forhandlinger, men når det skal være, så er jeg rigtigt glad for, at regnestykket respekterer den danske model«.

»Når lønkompensation, hvis man går op i arbejdstid, er med i regnestykket, så er DA da klar over, at det skal forhandles. Er man indstillet på at lønkompensere, så kan vi tale om om mange ting«, siger Flemming Vinther.

FOA-formanden betegner beregningerne af, at der kan frigøres 46.000 ansatte i det offentlige, som et stykke skrivebordsarbejde.

Det vil for en fuldmægtig i staten, som ifølge Lønoverblik.dk tjener i gennemsnit godt 40.000 kroner om måneden, give en månedlig lønstigning på 3.000 kroner, hvis han eller hun kompenseres for at øge arbejdstiden fra 37 til 39,5 timer eller med cirka 7 procent.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I et af de store forbund for offentligt ansatte, FOA, ser man regnestykket som en uhellig alliance mellem »mckinsey-drengene« i Moderniseringsstyrelsen og »regnedrengene i DA«.

»Så kom DA’s indblanding i de offentlige overenskomster og mudrer tingene helt til. De bliver ellers godt irriteret, hvis vi blander os i deres overenskomster«, siger formand Dennis Kristensen fra FOA.

FOA-formanden betegner beregningerne af, at der kan frigøres 46.000 ansatte i det offentlige, som et stykke skrivebordsarbejde.

»Blandt vores medlemmer i ældreplejen er det blot 16 procent, som kan få et fuldtidsjob. Hvis det var så enkelt, som regnestykket lægger op til, hvorfor kan vores medlemmer så ikke få et fuldtidsjob«, siger Dennis Kristensen, der i øvrigt mener, at en afskaffelse af den betalte frokostpause kan ende med flere og ikke færre offentligt ansatte.

»Når vi holder frokost, så indgår vi i et beredskab. Hvis der kommer et nødopkald fra en ældre beboer på plejehjemmet, så skal vi afbryde frokostpausen og træde til. Hvis man selv betaler frokostpausen, så må man gå fra arbejdspladsen og gå i Netto for eksempel og står altså ikke til rådighed i nødsituationer. Derfor skal der opbygges et beredskab, som givet vil kræve flere ansatte«, siger Dennis Kristensen, der dog glæder sig over, at DA regner med lønkompensation: »Det er en erkendelse af, at det er nødvendigt at betale, hvis man vil øge arbejdstiden«.

DA: Vi har lov at blande os

DA er uforstående over for kritikken om indblanding.

»Vi har et arbejdsmarked i Danmark, hvor der er en offentlig og en privat del. Og vi kæmper om den samme arbejdskraft, så det betyder noget, hvor mange der er ansat i den offentlige sektor, og hvor effektiv den offentlige sektor er«, siger Pernille Knudsen, der peger på, at private virksomheder mangler folk.

»Der mangler især medarbejdere inden for industri og byggefag i øjeblikket, men det er efterhånden i de fleste brancher, der mangler hænder. Og kommer vi væk fra byerne, så er manglen endnu større«.

Balancen mellem arbejde og familieliv diskuteres ivrigt, hvorfor så øget arbejdstid?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Vi mener ikke, at der er en stor ubalance mellem familie- og arbejdsliv. Vi ved fra undersøgelser, at danskerne er nogle af dem i Europa, som vurderer, at de har den bedste balance mellem arbejde og familieliv, men vi har også rigtig meget ferie og fleksibilitet i arbejdstiden. Vi er klar over, at mange føler sig stressede, men vi bestrider, at det generelt er arbejdets skyld«.

------------------

Rettelse: I en tidligere version gav overskriften indtryk af, at der vil blive skabt 46.000 nye jobs - der er ifølge beregningerne tale om, at jobs i det offentlige kan blive erstattet af jobs i den private sektor.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce