Annonce
Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
Sport 7. okt. 2010 KL. 11.55

OL-ledere satser på ny basketdisciplin

Streetbasket med tre spillere er på vej mod det olympiske program.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Da historiens første ungdoms-OL for nylig lukkede og slukkede i Singapore, havde de ledende skikkelser i Det Internationale Basketball Forbund, Fiba, svært ved at få armene ned.

En ny udgave af det kendte kurvespil afviklet på den halve bane og med tre spillere på hvert hold blev så godt modtaget blandt tilskuerne og olympiske officials, at alle sejl nu bliver sat til for at få disciplinen på det ’rigtige’ olympiske program fra legene i 2020.

Primus motor i at gøre den olympiske drøm virkelig er Fiba’s schweiziske generalsekretær, Patrick Baumann, der også er medlem af Den Internationale Olympiske Komité, IOC, og af mange anses for at være Jacques Rogges efterfølger som præsident for den magtfulde organisation.

På vej mod olympisk disciplin
Netop Rogge har allerede rost basketballsporten for disciplinen, der går under navnet Fiba 33, og derfor synes vejen banet for en plads på det olympiske program.

LÆS OGSÅUSA tager basketguld efter 16 års ventetid

Det mener også olympisk chef i Danmarks Idræts-Forbund Jesper Frigast.

»I og med at de jo netop fra specialforbundenes side sammen med IOC har brugt ungdoms-OL som en slags prøveklud for, hvordan nye discipliner kan virke, og hvor tiltrækkende de er på publikum og på udøvere, og at det er blevet anset for en meget stor succes ude i Singapore, jamen så må svaret være ja. Så kan jeg godt forestille mig Fiba 33 på OL-programmet. IOC er på jagt efter at kunne revidere programmet i retning af fortsat at fastholde ikke mindst yngre tv-seere og publikums interesse. Det tror jeg nok, både IOC og Fiba er enige om, at det her var vellykket. Og jeg har da set flere steder, at det er nogle overvejelser, der bliver gjort«, siger Jesper Frigast.

Gennemprøvet på gaden
Fiba 33 er en formaliseret udgave af den såkaldte streetbasketball, der igennem årene er blevet spillet på asfalt i baggårde og andre steder med en kurv. Fiba begyndte i 2007 at udvikle spillet, og det blev første gang testet ved de asiatiske indendørs mesterskaber samme år.

I fjor blev det introduceret internationalt ved de asiatiske ungdomsmesterskaber i Singapore, og samme sted kom den verdensomspændende debut i år ved ungdoms-OL.

»Det er en afart af det, vi i dag kender som streetbasket, og som op gennem 1990’erne var ret populært. Der er utrolig meget action på relativt lidt plads. Jeg tror, det er det, der er hovedårsagen til, at det er populært. Man kan spille det alle steder. Der skal bare være en lille åben plads med en kurv, så er man i gang. Og så indeholder tre mod tre-spillet stort set alle facetterne fra det oprindelige spil. Rigtig mange systemer i fem mod fem-spillet, når det bliver brudt ned, så er det faktisk sat op i tre mod tre-situationer«, siger sportschef i Dansk Basketball Forbund (DBBF) Jesper Hauge.

Tv-seere og sponsorer tilgodeses
Når IOC er så interesseret i Fiba 33, skyldes det også det faktum, at eksempelvis beachvolleyball, der udspringer af den traditionelle volleyball, har været en gevaldig succes, siden det blev optaget på det olympiske program i forbindelse med legene i Atlanta i 1996.

Samtidig har IOC et ønske om at modernisere programmet, så det lever op til nutidens standarder og krav.

»På den ene side er der traditionerne på og uden for banen med de mange ceremonier, der kendetegner OL og jo er så vigtig en del af OL, og som er med til at skabe folks fascination af OL. På den anden side, så er IOC også meget opmærksom på, at selve idrætsoplevelsen skal være relevant for nye generationer både af udøvere, men i høj grad også tv-seere og dermed også sponsorer og dem, der betaler gildet i øvrigt«, siger Jesper Frigast.

Interessant for små lande
Der er for øjeblikket 26 idrætsgrene på det olympiske program, og IOC har sat et loft på 28. Men inden for de 26 idrætsgrene eller det maksimale på 28 er der 302 discipliner, og her er det normalt, at IOC ser på, om der kan optages nye trends.

LÆS OGSÅKaninerne vinder sit første DM-guld

Set fra et dansk synspunkt kunne Fiba 33 måske være interessant, mener både Jesper Frigast og Jesper Hauge. I den oprindelige version af spillet har Danmark ingen muligheder for at blande sig på topplan, men at udvikle tre-fire spillere på højt internationalt niveau er inden for realiteternes verden.

»Det vil være rigtig interessant for os, al den stund det er lidt lettere at udvikle 4-5 spillere til sådan et hold end 12-15 spillere til et landshold, som der skal til. Vi afventer da meget spændt, hvilke nye initiativer der kommer fra Fiba. Jeg kan sagtens forestille mig, at lande, der ikke har så veludviklet et basketballsystem og talentudvikling, også har mulighed for at gøre sig gældende indimellem«, siger Jesper Hauge.

Bedre danske muligheder
Danmark har normalt ikke de store chancer for at gøre sig gældende i olympiske holdsportsgrene som basket- og volleyball, hockey og vandpolo.

LÆS OGSÅSpil basket på gaden i Harlem

Kun i håndbold og til dels i fodbold har danske mandskaber gjort det godt i olympisk sammenhæng.

Nu er en dansk duo i beachvolleyball i gang med en olympisk satsning, og det samme kunne meget vel tænkes at blive tilfældet, hvis Fiba 33 blev olympisk.

En ekstra chance
»Kan vi fremelske nogle talenter på det her niveau og få dem til at spille sammen – vel vidende, og det skal vi ikke glemme, at de store lande, der har endnu flere at tage af, de kan sandelig også finde ud af at sætte tre mand ned på sådan et hold her. På samme måde som de kan sætte fire roere ned i en tung firer, når du har mange at vælge imellem. Det bliver ikke lettere af den grund, men med det element af held, der ligger i at kunne udvikle nogle gode årgange, og som kvindehåndbolden profiterede af med nogle exceptionelt gode årgange, så har vi en chance, som vi ellers ikke ville have«, siger Jesper Frigast.

Realistisk set kan Fiba 33 komme på det olympiske program i 2020, men fordi der ikke er tale om en helt ny sportsgren, kan det også ske før.

nyheder@pol.dk

Annonce
Danmark
28. maj. KL. 09.03 opdateret KL. 09.17

Pirater bag gidseltagning af dansk sejlerfamilie meldes anholdt

Politiaktion i Somalia fører til anholdelse af mellem syv og 11 formodede pirater.

Internationalt
28. maj. KL. 07.54

Tysk pige holdt fanget og mishandlet i Bosnien

Naboer fortalte politiet, at pigen blev behandlet som et dyr.

Kunst
27. maj. KL. 21.24
Mester- eller makværk? ’La PietÀ’ af jomfru Maria med den døde Jesus på skødet, som diskuteres blandt Michelangelo- forskere. Det er en dårlig kopi, mener amerikansk forsker.

Omdiskuteret 'Michelangelo' blev fundet bag sofa

En amerikansk forsker har fremlagt nyt om det omdiskuterede maleri 'La Pieta'.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Børn. Forvent alt af at blive forældre, men forvent så lidt som muligt af 'Du kan vente dig'.
26. maj. KL. 12.51

Graviditetskomedie efterlader tilskueren med kvalme

ibyen anbefaler

restaurant & cafe

debat lige nu

mest kommenterede