Danmarks kommende modstander i VM-slutrunden i Japan og Sydkorea, Senegal, skabte den første store overraskelse ved det afrikanske fodboldmesterskab, African Nations Cup, i Mali. De senegalesiske 'løver' trak sig sejrrigt ud af opgøret mod de firedobbelte afrikanske mestre Egypten med en 1-0-sejr. På Modibo Keita Stadion i Malis hovedstad, Bamako, var det ellers som forventet Egypten, der lige fra starten satte sig på gruppe D-kampen med pågående og direkte spil mod Senegals mål. Og et godt organiseret Egypten-forsvar dirigeret af Hany Ramzy tog effektiv brodden af Senegals to farlige angribere El Hadj Diouf og Henri Camara i de første 45 minutter. Det var efter en meget jævn første halvleg, at Senegal for alvor kom ind i kampen. Anden halvleg blev et stort Senegal-pres, og især angriber Diouf var konstant farlig på kontraangreb. Men der skulle en målmandsfadæse til, at Senegal fik sejrsmålet i hus. Bare syv minutter før tid ville Egyptens målmand Essam El-Haddary bokse en hjørnesparksbold væk, men missede totalt, hvorefter Lamine Diatta headede bolden op i nettaget til en velfortjent senegalesisk sejr. Fortjent, også selv om Egypten i slutminutterne havde to kæmpe chancer for at udligne. African Nations Cup blev lørdag fløjtet i gang, da værtsnationen Mali foran 60.00 tilskuere på 26. Marts Stadion heldigt fik 1-1 mod Liberia, der bliver trænet, økonomisk støttet og anført af den tidligere stjernespiller, 35-årige George Weah. Det var da også den tidligere Milan- og Chelsea-angriber, der headede sit krigshærgede land i front. Men hjemmeholdet trak det ene point i land i slutminutterne, da Seydou Keitas skud lige uden for feltet ramte stolpen og snød Liberiamålmand Louis Crayton. VM-kval. afskaffes Som Politiken kunne fortælle søndag foreslog det afrikanske fodboldforbunds (CAF) præsident, Issa Hayatou, op til African Nations Cup, at VM-kvalifikationskampe for afrikanske hold skulle afskaffes. Forslaget blev stillet som en konsekvens af, at det internationale klubprogram er blevet så omfattende, at afrikanske spillere efterhånden sjældent får lov - eller har tid - til at rejse til Afrika, når fædrelandet kalder til landskamp. Som forventet blev forslaget vel modtaget blandt de delegerede - repræsentanter fra 52 nationer - på CAF's kongres i Malis hovedstad Bamako og blev med FIFA's velsignelse vedtaget med et overvældende flertal. Det betyder, at fem afrikanske VM-hold i fremtiden kan kvalificere sig direkte til VM ved at blive blandt de fire bedste ved African Nations Cup - kriterierne for det femte holds kvalifikation skal før hver African Nations Cup fastsættes af turneringens organisationskomité. Ingen hekserier Den noget radikale beslutning er meget populær blandt både spillere og klubber, der længe har efterlyst sådanne tiltag. Men et andet kontroversielt forslag, som det afrikanske fodboldforbund vedtog før mesterskabet i Mali, er definitivt upopulært, fordi holdene kommer til at mangle deres vigtigste mand på holdet - heksedoktoren. CAF har nemlig forbudt de deltagende hold at tage heksedoktorer med, fordi forbundet vil ændre det »tredje-verdens-image«, som turneringen har lidt under. Den mest berømte episode med en heksedoktor indtraf, da Nigeria i en kvalifikationskamp til VM i Frankrig 1998 mod Kenya forbød kenyanernes heksedoktor. Inden den kamp havde Kenya siden doktorens ansættelse vundet ni kampe i træk. Uden heksedoktoren blev det til et 3-0-nederlag.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Det borgerlige Danmarks løgn må stoppe
-
Svenskerne bliver ved, hvor tyskerne, franskmændene og måske også briterne giver op
-
De fleste mænd er en skilsmisse eller en fyring fra at sidde på et lejet værelse i forstæderne med deres fiskestang og et alkoholproblem
-
Jeg har fra første parket set, hvad ai gør ved en hel branche
-
Hun udfordrer grænserne. I Tyskland blev det for meget
-
Irans udenrigsminister truer med gengældelse
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
Interview
Lægen kaldte hendes livsomvæltende symptomer naturlige. Så gik hun i gang med at undersøge mysteriet
Lyt til artiklenLæst op af Dorte Hygum Sørensen
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Matilde Dueholm




























