Efter fem måneders skadespause fik Jesper Grønkjær lørdag comeback i den engelske Premier League. Danskeren fik et kvarter på banen, da Chelsea tabte 1-2 i lokalopgøret mod Charlton på The Valley. Et andet sted i London-området beviste Liverpools udskældte angriber Nicolas Anelka, at han så småt ved at finde fodfæste i den engelske Premier League. Franskmanden scorede for anden gang i træk i Premier League, da Liverpool besejrede Fulham med 2-0 og dermed bevarede presset på topholdet Manchester United. De regerende mestre, der først spiller søndag, fører rækken an med et point ned til Liverpool, der dog risikerede at blive overhalet af enten Arsenal eller Newcastle, der senere lørdag tørnede sammen på St. James Park. Jesper Grønkjær, der i sidste uge fik comeback på andetholdet, sad på bænken fra start i udekampen mod Charlton. Da den danske landsholdsspiller blev sendt på banen var Chelsea bagud 0-1 på et mål af Jason Euell, men ti minutter før tid fik Frank Lampard udlignet efter oplæg fra den ligeledes indskiftede Gianfranco Zola. Jesper Grønkjær fik dog ikke point i sit comeback, idet Euell to minutter før tid med sit andet mål sørgede for at afgøre kampen til hjemmeholdets fordel. En helt igennem fortjent sejr til Charlton, der i perioder udspillede Chelsea-stjernerne. Andy Cole, der sidste weekend blev matchvinder for Blackburn i Liga Cup-finalen, havde en knap så heldig lørdag eftermiddag på Reebok Stadium i Bolton. Den tidligere Manchester United-angriber så efter 17 minutter spil rødt i dobbelt forstand efter at have trådt på hjemmeholdets Mike Whitlow - som i første omgang havde fældet Cole med en styg tackling bagfra. Peter Schmeichel blev passeret på et straffespark i hjemmekampen mod West Ham, men Aston Villa vandt alligevel 2-1. Thomas Sørensen måtte slippe to mål ind, men kunne skyde skylden på sit forsvar, da Sunderland tabte 1-2 i London hos Tottenham.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Det borgerlige Danmarks løgn må stoppe
-
Svenskerne bliver ved, hvor tyskerne, franskmændene og måske også briterne giver op
-
De fleste mænd er en skilsmisse eller en fyring fra at sidde på et lejet værelse i forstæderne med deres fiskestang og et alkoholproblem
-
Jeg har fra første parket set, hvad ai gør ved en hel branche
-
Hun udfordrer grænserne. I Tyskland blev det for meget
-
Irans udenrigsminister truer med gengældelse
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
Interview
Lægen kaldte hendes livsomvæltende symptomer naturlige. Så gik hun i gang med at undersøge mysteriet
Lyt til artiklenLæst op af Dorte Hygum Sørensen
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Matilde Dueholm




























