En af dansk fodbolds mest scorende spillere gennem tiderne fortsætter i branchen, selv om karrieren egentlig blev afsluttet med udgangen af efterårssæsonen i SAS Ligaen. 37-årige Heine Fernandez har skrevet en foreløbig etårig kontrakt med den færøske mesterklub HB Tórshavn, hvor angriberen med en fortid i Silkeborg, Viborg, FC København og senest AB skal være spillende træner. Gået med lille træner i maven »Nu har jeg i et stykke tid gået med en lille træner i maven, så da jeg kom til at tale med HB, og de tilbød mig denne første udfordring, var jeg ikke i tvivl. De virker meget seriøse, og det er en utrolig spændende opgave. For eksempel får jeg lov til at spille kvalifikation til Champions League i mit debutår som træner«, siger Heine Fernandez. I Tórshavn afløser han en anden dansker, Frank Skytte, der i begyndelsen af oktober kunne juble over det færøske mesterskab, som betyder, at HB - Havnar Bóltfelag - skal spille europæisk fodbold i 2004, hvor klubben fejrer sit 100-års jubilæum, blandt andet med en opvisningskamp mod engelske Liverpool FC. Frank Skytte har imidlertid ønsket at vende hjem til familien i Danmark, og det betyder, at Heine Fernandez 20. januar sætter kursen mod de nordatlantiske øer, hvor han ud over trænerrollen satser på lige at skulle sætte de sidste af karrierens mange scoringer ind på målkontoen. Heine regner med at spille selv »Jeg regner med selv at skulle spille deroppe - i hvert fald hvis vi mangler et mål til sidst«, lyder det karakteristisk fra angriberen, der ellers havde indstillet den aktive karriere med sin sidste kamp for AB mod FC København i Parken 6. december. Kendskabet til færøsk fodbold er på forhånd begrænset, og HB Tórshavns nye træners eneste tidligere besøg på øerne var i forbindelse med en træningskamp mellem Silkeborg og det færøske landshold. Til gengæld regner Heine Fernandez med at kunne få mange gode informationer fra Færøernes danske landstræner, Henrik Larsen, der har en del spillere fra HB på holdet. Klub har vundet mesterskabet 17 gange Den færøske klub, der har vundet det nationale mesterskab 17 gange, deltog også i år i kvalifikationen til Champions League, hvor HB Tórshavn over to kampe tabte klart til FBK Kaunas fra Litauen i den første af tre kval.-runder til mesterligaen. Næste sommer håber færingerne at få lidt større succes med Heine Fernandez som både træner og angriber.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun afslog Musks tilbud om 265 millioner kroner i bytte for sin tavshed: Hun afslog Musks tilbud om 265 millioner kroner i bytte for sin tavshed
-
»Det er rent tidsfordriv«. Alligevel er mange teenagepiger afhængige
-
Forfatter mener det alvorligt: Hun vil have verden lavet om
-
I nat rullede demokraterne en af de helt store kanoner frem – og han lagde ikke fingre imellem
-
Tidligere tysk vicekansler: »Så vidt jeg kan se, har Danmark intet givet, og Grønland har intet givet«
-
Serbiens stærke mand erkender nederlag til studenter uden leder
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Analyse
Få de bedste historier i indbakken
Vi har nyhedsbreve om alt lige fra klassisk musik til chefredaktørens anbefalinger.
Leder af Anders Jerichow
Debatindlæg af Asger Gotved
Klumme af Christian Jensen