Lige siden starten på Vuelta a Espana i Sevilla har det britiske storhold Team Sky været plaget af en virus, som har ramt både ryttere og staben omkring de aktive. Men at sygdommen skulle få så tragiske konsekvenser, som det her til aften blev kendt, havde ingen dog forestillet sig. Nu er hele Vuelta-karavanen imidlertid i chok efter meldingen om, at Team Skys spanske massør Txema González i dag er afgået ved døden. Han havde været indlagt på hospital i Sevilla i knap en uge, men pludselig forværredes hans tilstand, og hans liv stod ikke til at redde. Troede først det var madforgiftning I første omgang mentes det, at Team Sky var blevet udsat for madforgiftning, men det viste sig ikke at være tilfældet, og i stedet antages det nu, at det er en endnu ukendt virus, som har angrebet det britiske mandskab. Stort set alle ryttere på holdet har været syge. Sydafrikaneren John-Lee Augustyn og englænderen Ben Swift udgik på 3. etape og i dag måtte det spanske topnavn Juan Antionio Flecha opgive at fortsætte. Flecha var i nat så syg, at han blev kørt på hospitalet til undersøgelse, men han insisterede på at starte, da lægerne ikke umiddelbart kunne finde tegn på noget alarmerende. Mindes inden starten i morgen Efter meddelelsen om dødsfaldet har direktøren for Vuelta a Espana, Javier Guillén, tilkendegivet, at morgendagens etape vil blive indledt med et minus stilhed. »Txema González var en del af Vueltaen, og det mindste, vi kan gøre, er at ære ham på denne måde«, fastslår Guillén.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
DR-profil taler til sine gæster, som om de har slået hovedet
-
Grøn tænketank smider en bombe ind i regeringen
-
Ekspert spår kursskifte hos Trump, når VM begynder
-
Er det god dømmekraft fra Pia Olsen Dyhr? Efter fem sekunders tænkepause svarer næstformand
-
De 12 nuller er et udtryk for et sygt system
-
Sportsredaktør efter Mexicos 2-0-sejr i udvisningsorgie: Sydafrikas næste kampe kan man godt slette fra sin tv-oversigt
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























