Annonce
Annonce
Annonce
Cykling 19. sep. 2012 KL. 16.25 opdateret 19. sep. 2012 KL. 16.32

Tysk tempomaskine holder stand og vinder guld

Amerikanske Taylor Phinney gav Tony Martin kamp til stregen ved VM i enkeltstart.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Sølle fem sekunder.

Det var forskellen på nummer et - 'panservognen' fra Tyskland, Tony Martin, og den amerikanske komet Taylor Phinney, der sikrede sig VM-sølvet i enkeltstart i Holland.

Og det var vel at mærke efter, at fartfænomenerne havde tilbagelagt 45,7 kilometer på en kuperet rute med mange krævende sving.

Contador blev hentet
Vasil Kiryienka fra Hviderusland lå længe nummer et, men endte med en overraskende bronzemedalje 1,44 minut efter Tony Martin.

Læs ogsåContador satser højt mod en stribe eksperter

Alberto Contador skuffede derimod og blev ude på ruten hentet af den stærke tysker. Contador blev nummer ni, to et halvt minut efter tyskeren.

Også det danske håb Jakob Fuglsang præsterede under middel på den krævende rute - og var aldrig tæt på den top-10-placering, han havde sat næsen op efter.

Læs ogsåContadors vej til VM-succes lettes efter afbud

Danskeren blev i stedet nummer 37.

Svenske Fredrik Kessiakoff gjorde det derimod flot og kom ind på en femteplads.

Tony Martin vandt også guld ved VM sidste år.