Fra alle sider var tyskeren Tony Martin udråbt som storfavorit til at erobre guld på enkeltstarten ved VM for andet år i træk. Det 27-årige tempofænomen skuffede da heller ikke forventningerne, men efter at han havde slået den amerikanske himmelstormer Taylor Phinney med 5.37 sekunder, var Tony Martin ikke bleg for at erkende, at opgaven havde været umenneskelig hård. VM’s første dobbelte guldvinder »De sidste 1.000 meter er simpelthen det mest barske, jeg nogensinde har været udsat for«, konstaterer Tony Martin, der er VM's første dobbelt guldvinder, idet han i søndags var med til at føre Omega Pharma-Quick Step til triumf i holdløbet.

LÆS OGSÅ Tysk tempomaskine holder stand og vinder guld

»Jeg kunne mærke, hvordan mælkesyren pressede på, men jeg vidste, jeg blev nødt til at fortsætte til den bitre ende«.

Nu kunne nogen så måske tro, at det tyske kraftcenter havde fået nok efter at have pint sig selv på den måde, men det er langt fra tilfældet.

Jagter mange flere VM-titeln
»Jeg håber, jeg kan vinde adskillige VM-titler i årene, der kommer. Enkeltstarten er min disciplin, og jeg tror aldrig, jeg bliver så mæt af succes, at jeg opgiver den«.

»Det kan da godt være, at jeg i de kommende år også får andre mål. Hvem ved, måske bliver det en dag også aktuelt at satse på klassementet i Tour de France. Det afhænger helt af, hvordan ruten ser ud. Men tempokørslerne er og bliver altså mit speciale«.

Guld i sæson med megen modgang
Tony Martin har adskillige gange fremhævet den septemberdag i 2011, da han i København sikrede sig sit første VM-guld, som den største i sit idrætsliv.

»Det var noget helt særligt at stå øverst på skamlen for første gang«, fastslår Tony Martin.

»Men jeg er da mindst ligeså glad nu. Også fordi titlen kom i hus i en sæson, hvor jeg har haft så megen modgang. Først blev jeg kørt ned af en bil under træning i slutningen af april, og så styrtede jeg og brækkede hånden i Tour de France«.

Vueltaen var perfekt VM-forberedelse
»Det ødelagde mine forberedelser til OL, men alligevel fik jeg da sølv. Det var først i Vuelta a Espana, at alt forløb uden uheld. Ikke engang en eneste punktering havde jeg, og derfor udviklede den spanske rundtur sig til den perfekte forberedelse til VM«.

»Om den ene af mine guldmedaljer gør mig mere glad end den anden, kan jeg ikke sige. Jeg synes heller ikke, der er grund til at foretage en sådan vurdering, for de er jo lige meget værd«.

Indtil dagens superpræstation, hvor Tony Martin tilbagelagde den 45,7 km lange distance i 58.38 minutter, hvilket svarer til en gennemsnitshastighed på 46.755 km/t, havde tyskeren kun vundet enkeltstarten i Belgien Rundt - det førte også til den samlede sejr - samt ved de nationale mesterskaber.

Fik tidligt Contador i sigte

Allerede tidligt på færden fra Heerlen til Valkenbrug fik tyskeren til stor overraskelse for sig selv den spanske superstjerne Alberto Contador, der var startet to minutter tidligere, i sigte.

»Det var da en ekstra motivation at kunne køre ind på så stærk en rytter som Contador. Ikke mindst fordi jeg havde anset ham for at blive en af mine værste konkurrenter«, understreger Tony Martin.

LÆS OGSÅ Sølvvinder surmuler efter sin VM-sensation