Hovedparten af klimabistanden bliver ydet som lån. Hvis ikke de ændres, skal de fattige lande om ti år betale mere på lånene, end de får i bistand.

Klimabistand trækker verdens fattigste lande ned i en sump af gæld

Klimabistand til verdens fattigste lande ydes ofte som lån, der skal tilbagebetales med renter. Det er en økonomisk fælde for udviklingslandene, lyder det fra flere sider. Her er det oversvømmelse ved en flygtningelejr i Etiopien.  Foto: Thomas Borberg
Klimabistand til verdens fattigste lande ydes ofte som lån, der skal tilbagebetales med renter. Det er en økonomisk fælde for udviklingslandene, lyder det fra flere sider. Her er det oversvømmelse ved en flygtningelejr i Etiopien. Foto: Thomas Borberg

Verdens rige lande, hvis forbrug driver temperaturen i det globale drivhus op, fejler totalt, når det gælder om at hjælpe de fattigste mennesker, som bliver ramt af flest hedebølger, tørker og oversvømmelser.

Mens det trods alt er lykkedes at nedbringe prognoserne for, hvor meget temperaturen får lov til at stige, vokser kløften mellem, hvor mange penge de fattigste skal bruge for at sikre sig mod klimaforandringer, og hvor mange de rent faktisk modtager.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her