Annonce
Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
Cykling 20. feb. 2009 KL. 07.08

Armstrong klar til første store test

Enkeltstart imødeses med stor spænding i Tour of California efter endnu en spurtsejr til Mark Cavendish.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print
Efter endnu en spurtsejr til Team Columbias 23-årige englænder Mark Cavendish venter sent i aften dansk tid den første, meget afgørende udfordring for rytterne med drømme om en samlet topplacering i Tour of California.

For efter løbets indledende seks dage er 15 ryttere stadig at finde med et minus på under et minut til den førende amerikaner Levi Leipheimer (Astana), men sådan vil det givetvis ikke se ud, når den 24 km lange enkeltstart, der begynder og slutter i danskerkolonien Solvang, er overstået.

I dette temporæs skal også Leipheimers holdkammerat Lance Armstrong op til sin første alvorlige eksamen siden sit comeback, for bortset fra den meget korte prolog i Tour of California har den 37-årige amerikaner ikke haft lejlighed til at demonstrere, om han stadig er i besiddelse af de enkeltstartskvaliteter, der i storhedstiden bidrog så væsentligt til hans triumfer.

To hårde etaper efter enkeltstarten
Armstrong ligger på fjerdepladsen med et halvt minut op til Leipheimer, og mellem den duo befinder yderligere to tempospecialister sig ? den australske eksverdensmester Michael Rogers (Columbia) og amerikaneren David Zabriskie (Garmin), der er henholdsvis 24 og 28 sek. bagude.

Blandt de 15 udfordrere til Leipheimer er ligeledes Team Saxo Banks tyske veteran Jens Voigt og dennes tidligere italienske CSC-holdkammerat Ivan Basso (Liquigas), som er 40 og 42 sek. efter Leipheimer.

Nu kan det langt fra tages for givet, at enkeltstarten sætter den samlede stilling endegyldigt på plads, for i weekenden venter to etaper, som begge indeholder en meget skrap stigning midtvejs, og især søndagens opgave synes at kunne skabe yderligere spredning.

Boonen atter på andenplads
Alle de bedste sammenlagt var med hjem i det store hovedfelt på 59 ryttere, der noteredes for samme tid som Cavendish, og ligesom på 4. etape var det efter de 216 km fra Visalia til Paso Robles den belgiske eksverdensmester Tom Boonen (Quick Step), der var nærmest til at true den unge englænder, mens spanieren Pedro Horillo (Rabobank), italieneren Francesco Chicchi (Liquigas) og nordmanden Thor Hushovd (Cervélo) fulgte på de næste pladser.

Denne gang var der imidlertid ingen tvivl om udfaldet, for Cavendish havde cirka en længde ned til Boonen og kunne tillade sig at juble uden risiko for på selve stregen at blive overtrumfet af belgieren.

Spurtede mod sin egen skygge
»Få meter fra stregen så jeg en skygge ved siden af mig på vejen. Jeg troede det var Boonen, så derfor blev jeg ved med at træde helt igennem, men da jeg bagefter så opløbet på videoen, fandt jeg ud af, at det var min egen skygge«, sagde Mark Cavendish på det efterfølgende pressemøde.

»Endnu engang var det et fantastisk holdarbejde, der gjorde udslaget. Først sled kammeraterne for at hente det lange udbrud, og i finalen blev jeg afleveret helt perfekt med George Hincapie og Mark Renshaw som de sidste til at tage slæbet«.

Langt udbrud hentet fem km fra mål
Dagen var præget af et udbrud på cirka 200 km med hollænderen Peter Weening (Rabobank), amerikanerne Jeff Louder (BMC), Matthew Crane (Jelly Belly) og Curtis Gunn (Fly V Australia) samt newzealænderen Glenn Chadwick (Rock Racing) og canadieren Cameron Evans (OUCH) som deltagere.

De stak efter en halv snes km, og bortset fra Louder og Gunn, der måtte slippe med 30 km tilbage, holdt de til fem km fra mål. En overgang havde de over syv minutters forspring, men sprinterholdene havde styr på udviklingen.

Også på denne etape prøvede Team Saxo Banks argentinske sprinter Juan José Haedo at blande sig i afgørelsen, men han måtte tage til takke med en 11.-plads.

Annonce
stolt. Peter Aalbæk i højt humør efter aftenens prisshow i Cannes. »Det vildeste er, at Mads Mikkelsen har fået prisen som bedste skuespiller for en karakter, der er en mandlig børnehavepædagog. Det må virke vildt eksotisk ude i resten af verden«, siger han. - Foto: LARS JUST

Peter Aalbæk: Dogmedrengene kan godt gå hjem og lægge sig

Det er det bedste år i dansk film nogensinde, siger en stolt Zentropa-boss.

Kunst
27. maj. KL. 21.24
Mester- eller makværk? ’La PietÀ’ af jomfru Maria med den døde Jesus på skødet, som diskuteres blandt Michelangelo- forskere. Det er en dårlig kopi, mener amerikansk forsker.

Omdiskuteret 'Michelangelo' blev fundet bag sofa

En amerikansk forsker har fremlagt nyt om det omdiskuterede maleri 'La Pieta'.

Dine penge
27. maj. KL. 22.36
Selvjustits. Forbrugerøkonom i Nordea mener, at de unge selv skal have lov at bestemme over deres penge. - Foto: Privatfoto

Lad konfirmanderne råde over pengegaverne

Unge skal lære at håndtere penge og ikke drukne i forældres gode råd.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Børn. Forvent alt af at blive forældre, men forvent så lidt som muligt af 'Du kan vente dig'.
26. maj. KL. 12.51

Graviditetskomedie efterlader tilskueren med kvalme

ibyen anbefaler

restaurant & cafe