Annonce
Annonce
Annonce
Fodbold 8. nov. 2005 KL. 16.56

Morientes blæser til spansk angreb mod Slovakiet

Liverpool-angriberen Fernando Morientes er tilbage i den spanske landsholdstrup til VM-playoffkampene mod Slovakiet.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print
Efter en mindre vellykket VM-kvalifikation end forventet, hvor det spanske landshold må tage til takke med en andenplads i deres gruppe efter Serbien & Montenegro, er holdet i gang med de afgørende forberedelser til de to VM-playoffkampe mod Slovakiet.

Liverpools angriber Fernando Morientes mener, at der skal satses på offensivt spil i det første opgør på hjemmebane.

»Vi skal tage os sammen og vinde komfortabelt på hjemmebane på lørdag i stedet for at overlade det hele til tilfældighederne i returkampen«, sagde den tidligere Real Madrid-spiller på tirsdagens pressemøde i den spanske hovedstad.

»Vi er optimistiske og tror på succes«, understregede Morientes, som kæmper om en af de to angrebspladser med sin tidligere Real-kollega Raúl og Atletico Madrids unge komet Fernando Torres.

Forsvarer forventes klar
Valencias stærke forsvarer Carlos Marchena plages af en mindre madforgiftning, men forventes klar til kampen på Vicente Calderon i Madrid lørdag aften.

Der er returkamp fire dage senere i Bratislava.