Annonce
Annonce
Annonce
Fodbold 1. jun. 2008 KL. 18.42

De nye imponerer Morten Olsen

Landstræneren er godt tilfreds med at have spillet uafgjort med tre EM-deltagere i løbet af foråret.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Varmen spillede en væsentlig rolle, da det danske fodboldlandshold gik på sommerferie med 1-1 mod Polen.

Temperaturen i det sydlige Polen så landstræner Morten Olsen som en del af forklaringen på, at det danske hold ikke helt kunne stå distancen i anden halvleg.

»Det var ekstremt varmt, så det var ikke en kamp i et højt tempo, men vi spillede en ganske udmærket 1. halvleg. Deres første chance var straffesparket (efter 36 minutter, red.), og så opstod der en misforståelse i forsvaret«, siger landstræneren til TV3+ om indsatsen i Chorzow.

En god halvleg mod både Holland og Polen
»I anden halvleg spillede vi for lidt fodbold. Mange af de spillere, der havde gjort det godt før pausen, var ved at være møre«, mener Morten Olsen.

Han fremhævede anden halvleg mod Holland i torsdag og første halvleg mod Polen som de bedste i de seneste fire dage, men Morten Olsen er glad for resultaterne.

De nye har arbejdet knaldhårdt
»Nu har vi spillet uafgjort mod tre EM-deltagere, og vi har fået set nogle nye spillere mod nogle gode modstandere. Nu skal vi hjem og analysere, hvilke spillere, vi kan bruge«, siger landstræneren.

»Vi har i de to kampe fungeret som et hold. De nye spillere har været nysgerrige og har arbejdet knaldhårdt. Forsvarsmæssigt har vi stået godt, bortset fra måske den første halve time mod Holland, men når vi skifter for mange spillere ud, så kan det også ses, at de nye ikke har spillet så meget sammen«, siger Morten Olsen.