Annonce
Annonce
Annonce
Fodbold 9. okt. 2009 KL. 10.01

Bendtner bliver bedre end Sand

VM-holdets angrebstræner Ebbe Sand er meget imponeret over den 21-årige Arsenalspiller op til svenskerkampen.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

VM i 2010

Klar til VM: Danmark, England, Holland, Italien, Schweiz, Serbien, Slovakiet, Spanien, Tyskland, Elfenbenskysten, Ghana, Sydafrika, Australien, Japan, Nordkorea, Sydkorea, Argentina, Brasilien, Chile, Paraguay, Honduras, Mexico, USA, New Zealand, Nigeria, Cameroun, Algeriet, Grækenland, Slovenien, Portugal, Frankrig, Uruguay.

Nicklas Bendtner løber ind til svenskerkampen i morgen aften på toppen af sin korte karriere i international fodbold.

»Han har i mine øjne aldrig været bedre«, siger angrebstræner Ebbe Sand. »Det er jo helt vildt, så langt han er nået, og så god en angriber, han allerede er, skønt han kun er 21 år«.

»Jeg håber og tror, han bliver bedre, end jeg var. Og det kan der vist ikke være tvivl om«, forudsiger Ebbe Sand med et smil. »Han er jo også en lidt anden type, der spiller mere med front mod mål, mens jeg blev brugt meget i opspillet, hvor jeg havde ryggen mod mål«.

Ekslandsholdsspilleren, der var med Danmark til slutrunderne i 1998, 2000, 2002 og 2004, lavede 22 mål i 66 landskampe, mens Bendtner lige nu er noteret for ti i 29 kampe.

Bundniveau er løftet
»Nicklas udvikler sig hele tiden, og hans bundniveau er løftet meget. Scoringen mod Portugal var verdensklasse og målet i Albanien supergodt lavet med hovedet. Han er blevet mere målfarlig og skarp i afslutningerne, og han er stærk mentalt. Det imponerer mig, så godt han klarer det pres, der er på ham i en så stor klub som Arsenal, og bare holder fokus på sit spil og på at gøre det godt for holdet«.

»Det, der har glædet mig allermest, er nok Nicklas Bendtners vilje og parathed til at arbejde knaldhårdt for holdet, som han viste mod portugiserne«, siger Ebbe Sand videre. »Han havde overskud og fysik til at hjælpe til tilbage på banen og stadig være en trussel som angriber, når vi havde bolden. Det er nødvendigt i de store, vigtige kampe, at frontangriberne ofrer sig for medspillerne, og jeg er sikker på, at han er klar til og har kræfter til at gøre det samme mod svenskerne«.

Ebbe Sand er en glad angrebstræner, yderst tilfreds med, hvad angriberne har præsteret i afslutningsøvelserne på træningsbanen i Helsingør.

»Vi har aldrig, mens jeg har haft det her job, været bedre rustet i offensiven, end vi er nu«, konstaterer han.

LÆS ARTIKELSand: Jon Dahl slår scoringsrekord på lørdag

»Bendtner er på toppen, Søren Larsen er kommet hjem som tremålsskytte, Morten ’Duncan’ Rasmussen lavede fire for Brøndby i søndags, Jon Dahl Tomasson har lagt op og selv scoret flere gange for Feyenoord de seneste uger, og Jesper Bech er kommet ind i VM-truppen som en af de bedste offensivspillere for tiden i Superligaen«.

Det ligner Larsen på bænken
At statistikkerne så fortæller, at anfører Tomasson ikke har scoret i otte landskampe, og at Dennis Rommedahl og Martin Jørgensen begge er målløse i 18 kampe i træk for Danmark, er en ’biting’, som ikke forstyrrer optimismen.

Søren Larsen kan bekræfte Ebbe Sands udsagn om den løftede angriberkvalitet.

LÆS ARTIKELSuperligaens skarprettere skuffer Ebbe Sand

»Jeg bliver bedre og bedre, fordi jeg efter mit skifte fra Toulouse til Duisburg nu spiller hver uge. Ganske vist er det 2. Bundesliga, men kvaliteten er lige så god som i den danske superliga, og opmærksomheden og presset på os spillere er ganske som i Brøndby. Vi skal simpelthen rykke op, og det krav skærper holdkammeraterne og mig«, siger Søren Larsen – som kom til den danske træningslejr proppet til hårrødderne med selvtillid efter at have scoret alle målene i Duisburgs 3-0-sejr for en uge siden.

Klar til joker-rolle
Det er Søren Larsens håb, at han er med i startopstillingen mod Sverige. Og han har noget at have det i, mener han.

LÆS ARTIKELSøren Larsen scorer hattrick

»Umiddelbart ligner det en plads på bænken til mig. Morten Olsen kan jo godt lide at have mig i baghånden – og skal jeg på banen, så skal Bendtner ud på venstre fløj. Og så skal et større puslespil gå op, hvor nogle kvaliteter mistes, men hvor andre kvaliteter kommer til. På den anden side har vi fået Morten ’Duncan’ ind i truppen, og han kan blive spilleren i baghånden, hvis jeg er med fra start, og hvis tingene ikke skulle lykkes for mig«.

Annonce
stolt. Peter Aalbæk i højt humør efter aftenens prisshow i Cannes. »Det vildeste er, at Mads Mikkelsen har fået prisen som bedste skuespiller for en karakter, der er en mandlig børnehavepædagog. Det må virke vildt eksotisk ude i resten af verden«, siger han. - Foto: LARS JUST

Peter Aalbæk: Dogmedrengene kan godt gå hjem og lægge sig

Det er det bedste år i dansk film nogensinde, siger en stolt Zentropa-boss.

Kunst
27. maj. KL. 21.24
Mester- eller makværk? ’La PietÀ’ af jomfru Maria med den døde Jesus på skødet, som diskuteres blandt Michelangelo- forskere. Det er en dårlig kopi, mener amerikansk forsker.

Omdiskuteret 'Michelangelo' blev fundet bag sofa

En amerikansk forsker har fremlagt nyt om det omdiskuterede maleri 'La Pieta'.

Dine penge
27. maj. KL. 22.36
Selvjustits. Forbrugerøkonom i Nordea mener, at de unge selv skal have lov at bestemme over deres penge. - Foto: Privatfoto

Lad konfirmanderne råde over pengegaverne

Unge skal lære at håndtere penge og ikke drukne i forældres gode råd.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Børn. Forvent alt af at blive forældre, men forvent så lidt som muligt af 'Du kan vente dig'.
26. maj. KL. 12.51

Graviditetskomedie efterlader tilskueren med kvalme

ibyen anbefaler

restaurant & cafe