Den kommende danske landstræner, der afløser Morten Olsen næste år, sad i Parken i aftes blandt 35.000 tilskuere og så EM-holdet spille 2-2 mod Sverige i det andet og afgørende opgør i playoff-runden og dermed gå glip af kvalifikationen til slutrunden næste år i Frankrig, fordi svenskerne vandt 2-1 på hjemmebane i lørdags.
Den 62-årige nordmand Åge Hareide skriver formentlig i den allernærmeste fremtid under på en kontrakt med Dansk Boldspil-Union.

























