Lyt til artiklen
Det var lige før, jeg måtte have fat i en klud, så jeg kunne tørre bevægelsens dråbeformede dug væk fra min tv-skærm hin tirsdag aften, da nationen sank sammen under svenskens åg repræsenteret af den fodboldmæssige skarpretter, den Parisboende Malmø-knægt Zlatan Ibrahimovic.
Da det hele var overstået og Danmark havde tabt med de ganske sjove cifre 2-2 og – fordi den første kamp i Stockholm endte 2-1 til Zlatan-banden – havde mistet deltagelsen i den kommende sommers slutrunde om det europæiske mesterskab i diverse franske byer, skulle der gøres status og placeres ansvar.
