Annonce
Annonce
Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
Fodbold 18. apr. 2009 KL. 12.13

Ondt blod mellem Brøndbys fans og privat vagtværn skaber uroligheder

Brøndbys fans føler sig forfulgt af det vagtselskab, der står for sikkerheden hos Horsens, AGF og Vejle. Det anstrengte forhold er med til at eskalere volden, mener Brøndby Support.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Nogle Brøndby-tilhængere er uden for pædagogisk rækkevidde og bruger fodbold som en undskyldning for at slås. Det erkender Brøndbys fanklub.

Men voldelige hooligans er ikke den eneste forklaring på, at urolighederne breder sig som i søndags på Horsens Stadion. Brøndby-tilhængere mener, at det private vagtselskab Aros er med til at kaste benzin på bålet.

»Der er et meget skidt forhold mellem Brøndbys hooligans og vagtselskabet Aros, som står for sikkerheden i Horsens, Vejle og AGF. Det er ikke tilfældigt, at det er på et stadion, hvor Aros-vagterne er, at de laver ballade. De føler sig dårligt behandlet af Aros-vagterne. De mener, at vagterne ikke forstår fankulturen og derfor kommer til at overreagere«, forklarer Jonas Havelund, ekspert i hooliganisme ved Aarhus Universitet.

Almindelige fans har det også svært med Aros
Brøndby Support mener, at Aros undlader at skelne mellem hooligans og fans.

»De ekstreme ballademagere og Aros vil virkelig bekæmpe hinanden. Men forholdet mellem os almindelige fans og Aros er også anstrengt. Det virker, som om, at Aros har svært ved at skelne mellem ballademagere og os andre. Derfor mødes de hele tiden med en meget aggressiv attitude. De har ingen lyst til dialog med os, og derfor ender en masse fredelige fans pludselig i en situation, hvor de bliver så frustrerede, at de ender med at fremstå som ballademagere«, mener Michael Duus, næstformand i Brøndby Support.

Det anstrengte forhold bekræftes af John Bundgaard, direktør for Aros.

»Jeg forstår det ikke rigtigt, for vi har et fint forhold til de andre klubber herhjemme. Problemet er måske, at vi har været konsekvente over for Brøndby-fansene«, siger John Bundgaard.

Direktør: 200 Brøndby-idioter
Direktøren afviser, at det anstrengte forhold skyldes, at Aros går for hårdt til alle Brøndby- fans uden at differentiere mellem hooligans og almindelige fans.

»Jeg gider ikke høre på det vrøvl. De forsøger at vende tingene på hovedet. Der var 200 idioter fra Brøndby herovre i søndags. Vi modtager alle venligt uden problemer. Det er dem, der har et attitudeproblem. De har ikke kun problemer med et bestemt vagtkorps. Og glem, at vi skulle være hårdere over for dem, end overfor andre«, siger John Bundgaard.

Fredelige fans blev voldelige
Søndagens opgør i Horsens, hvor Brøndby tabte 3-0, var præget af uroligheder på udebanetribunen. En gruppe Brøndby-hooligans opsøgte konfrontationen ved at tænde bål og kaste med romerlys bagerst på tribunen. Men da kampen blev fløjtet af, havde urolighederne bspredt sig til de forreste afsnit, hvor normalt fredelige Brøndby-fans slog løs på vagterne med medbragte flag.

Brøndby Support mener, at Aros bærer en stor del af skylden for, at situationen eskalerede. De mener, at vagterne gik alt for hårdt til 23-årige Christian Kindler og dermed provokerede normalt fredelige fans til at reagere.

»Situationen var aldrig opstået, hvis man havde taget dialogen. Det er den store forskel på, hvordan Aros griber tingene an i forhold til andre kontrollører«, siger Michael Duus fra Brøndby Support.

Ingeniør-studerende forsøgte at dæmpe gemytterne
Christian Kindler er til dagligt civilingeniørstuderende på DTU, men når Brøndby spiller, er han manden med magafonen. Som såkaldt capo er det ham, der dirigerer fest og sang blandt Brøndbys fans. Og det var ham, der skulle forsøge at dæmpe gemytterne på tribunen, da hooligans begyndte at tænde bål.

Han sprang over hegnet ned til vagterne bag bandereklamerne for at bede om en brandslukker. Ifølge Christian Kindler selv mødte han en ledende kontrollør, der bad ham »rende og hoppe«. Det udviklede sig til et skænderi mellem de to.

»Diskussionen ender med, at kontrolløren hiver mig ned over nogle jernstativer ved at låse mine arme. Han sætter sig på mig, giver mig et knæ i maven og holder en hånd for min strube, så jeg ikke kan få luften. Og det er årsagen til de tv-billeder, der viser en masse Brøndby-folk, der står og slår med flag og skriger adf kontrollørerne, fordi de vil have ham væk fra mig«, forklarer Christian Kindler.

Han kan godt se, at hans kammerater ikke skulle have brugt flag som slagvåben mod vagterne. Men deres reaktion er mere forståelig, når man kender til Aros-vagternes opførsel, mener han.

»Jeg kan godt forstå, at de handler i effekt, men jeg synes ikke, at det er i orden at slå på folk. Det er ikke noget, jeg bryder mig om. Det er ikke den måde, vi normalt går til fodbold på. Det er nogle folk, som er fredelige og positive fodboldfans, men de bliver chokerede og harme over vagternes behandling«, siger Christian Kindler.

Vagt havde "kun" cykelhandsker på
John Bundgaard fra Aros afviser pure Christian Kindlers beretning.

»Det er noget vrøvl! Man hopper ikke over banden et sted, hvor der er adgang forbudt. Prøv at tænke dig at række en pulverslukker op til Brøndby-tilskuerne. Det er der sgu ikke nogen, der kunne finde på at gøre. Det er ham (Christian Kindler, red.), der har et problem med attituden over for alle, der har uniform på«.

Direktøren erkender, at det var en fejl, da en af hans vagter kastede en lighter mod Brøndby-tilskuerne. Men han afviser alle andre beskyldninger, eksempelvis har han kun latter tilovers for flere Brøndby-tilhængeres beskrivelser af, at en af Aros-vagterne havde kampsportshandsker på under kampen. Det var cykelhandsker, forklarer John Bundgaard.

»Jeg kan bare se en masse idioter fra Brøndby, som gør noget fuldstændigt kriminelt. De forsøger at stikke os ned og alt muligt andet, og så fokuserer de på, at en af mine vagter havde cykelhandsker på«.

Mangler indsigt i fankulturen
De private vagtværn er på mange måder at foretrække frem for frivillige, forklarer Jonas Havelund fra Aarhus Universitet. Men der er også problemer.

»Man kan sættetille spørgsmålstegn ved, om de har den nødvendige indsigt i fankulturen. Det kræver noget andet at stå for sikkerheden for fodboldfans, det kræver stor indsigt at gøre det ordentligt. Kender man ballademagerne og går hårdt til dem, er der faktisk ikke ret mange, der brokker sig. Men hvis man går hårdt til dem, som ikke er voldelige, så får man pludselig mange på nakken. Og det var faktisk det, der skete i Horsens«, siger Jonas Havelund.

Siden det såkaldte hooliganregister blev indført i fjor, har det været lovpligtigt at uddanne kontrollører til opgaven. Jonas Havelund fulgte i februar et af kurserne, som udbydes af DBU. Og han var ikke imponeret.

»Den person, som afholdt kurset, vidste tydeligvis intet om fankultur. Man har haft intentioner om, at de skulle vide noget om fankultur, men man har ikke sat sig for at finde ud af, hvad de skulle lære, og hvad de skulle bruge det til«, siger Jonas Havelund, der efterfølgende sendte sine kommentarer til DBU.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra DBU’s uddannelseschef om, hvor vidt kurserne er blevet forbedret, siden Jonas Havelund lyttede med.

Annonce
Danmark
25. maj. KL. 19.26

Gymnasielærere deltog i klunke-quiz ved famøs morgensamling

Oralsex, samleje og billeder af kønsdele blev vist til morgensamlingen - intet af det blev stoppet af lærere eller rektor.

Turen går til
25. maj. KL. 19.15
NEDGANG. Forbrugerøkonom kalder danskeres økonomiske adfærd i øjeblikket for 'efterkriseadfærd'. - Foto: Sara Galbiati

Danskerne vil bruge mindre på ferien til sommer

Vi har skruet ned for sommerferiens budget. Det overrasker forbrugerøkonom.

Foto: JUST LARS

'Smølf' løb med prisen som årets filmhund i Cannes

Årets Palme d'Og blev igen uddelt for den bedste 'hundepræstation' i film.

Annoncer
Annoncer

Det sker
jävla. Forsanger Joakim 'Jocke' Berg - iført læderbukser og Tintin-hår - kunne godt have udnyttet Vegas intime rammer bedre. - Foto: SANNE VILS AXELSEN (arkiv)
25. maj. KL. 13.20

Kent indtog Vega med Volvo-rock i fåreklæder

ibyen anbefaler

restaurant & cafe