Annonce
Annonce
Fodbold 18. mar. 2010 KL. 20.53

Sensationelt comeback sender Juventus ud

Fulham kvaste Juventus i et dramatisk og hæsblæsende opgør med to udvisninger.

Annonce
England Spanien Italien Tyskland Frankrig Holland Portugal internationalt Alle seneste kampe

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Efter halvandet minut af kampen mellem Fulham og Juventus var englænderne bagud med 4-1.

Nederlaget på 3-1 på Juventus' hjemmebane i det første opgør var allerede blevet udbygget med endnu en Juventus-scoring.

Men så smøgede englænderne ærmerne op og vendte kampen på hovedet på fantastisk manér i de sidste 89 minutter.

Fire fygende flotte fuldtræffere
Fire flotte mål til Fulham uden at Juventus kunne stille noget op - og Fulham skabte sensationen og er nu i klubbens første internationale kvartfinale.

Alle havde regnet med, at Juventus på italiensk manér ville møde op i London og parkere spillerbussen foran mål på Fulhams hjemmebane Craven Cottage.

LÆS OGSÅJuventus ligner en lille favorit

Det havde Fulham-spillerne åbenbart også, for de var slet ikke klar, da Juventus tromlede frem fra første fløjt.

God start for Juventus
Fire Fulham-forsvarere stod i vejen for hinanden efter halvandet minut, og så kunne altid giftige David Trezeguet sende bolden sikkert i mål.

Nu så det svært ud for Fulham, som havde tabt det første opgør mellem holdene med 3-1 i Torino.

FAKTAKampens forløb i tal

Men englænderne fik lagt et solidt pres på italienerne.

chokstart.  David Trezeguet (th) udnytter forvirringen i Fulhams forsvar til en Juventus-scoring efter halvandet minut. Foto: AP

Udligningen kom da også hurtigt. Store stærke Bobby Zamora viftede efter otte minutter forsvaret væk inde i feltet samtidig med at han tog en tværpasning ned ned brystet og sendte den fladt i mål.

'Verdens bedste forsvarsspiller' fik rødt
Og så mistede den erfarne Fabio Cannavaro hovedet i en duel med Bobby Zamora efter 26 minutter.

Verdens bedste fodboldspiller anno 2006 kom på den forkerte side af Zamora og hev som sidste mand angriberen ned få meter uden for feltet. Helt berettiget rødt kort og udvisning.

LÆS OGSÅ'Verdens bedste' vender tilbage til Juventus

Derefter kom spillerbussen ned foran Juventus' mål.

Juventus vaklede
Men Juventus vaklede under presset og det hæsblæsende tempo, Fulham angreb i. Simon Davies knaldede et frispark på overliggeren i 37. minut, hvorefter Dickson Etuhu minuttet efter headede på stolpen.

Og før det næste minut var gået havde hurtigt positionsspil bragt Simon Davies til baglinjen, hvorfra han fandt en helt fri Zoltan Gera, der kunne bringe Fulham foran 2-1.

Anden halvleg fortsatte Fulham med at mase på og overspille Juventus.

Efter to minutter blev italienerne presset til at begå straffespark. Diego havde hånd på bolden efter lynhurtigt småspil af Fulham, og Zoltan Gera eksekverede usvigeligt sikkert til 3-1.

Terror på flankerne
Så var det helt lige i London, men med Fulham i offensiven. Samtidig forsøgte de 10 Juventus-spillere at trække tempoet ud af kampen.

Damien Duff terroriserede Juventus' flanker, mens presset gav Fulham flere chancer mod et skøbeligt forsvar.

KAMPENS PROFILDamien Duff

Og så gjorde Juventus det igen: Gik ned efter en tremålsføring.

LÆS OGSÅJuventus går ned efter tremålsføring

Med otte minutter igen valgte Fulhams indskiftede amerikaner, Clint Dempsey, at lave en lille genialitet. Den 27-årige driblede på tværs af Juventus-feltet, hvorefter han foretog en skarp vending og sendte bolden i en hård flad bue over målmand og helt op i målhjørnet.

Det kunne Juventus-spillerne ikke kapere, og frustrationen slog ud i lys lue tilsidst, hvor Zebina blev vist ud.

Men aftenen tilhørte de flot kæmpende Fulham-spillere, der fortjent masede sig vej videre i Europa League.

Annonce

FILM – Danmarks eneste filmsektion

Læs Politiken hver TORSDAG BESTIL I DAG

- Få sportsnyheder på mail hver morgen

Annoncer
Danmark
13. feb. KL. 20.49
kritiker. Maria Linda Koldau er en internationalt anerkendt musikprofessor, der kom til Aarhus Universitet i 2009. - Foto: DAGØ JAN

Dekan sender advarsel til åbenmundet musikprofessor

Universitetsprofessor skal under opsyn af konsulent, skriver avis.

Musik
13. feb. KL. 21.40
Bonny. Flere Grammy Award seere kunne ikke forstå, hvem ham der 'Bonny Bear' var. Han hedder i virkeligheden Bon Iver. - Foto: Matt Sayles/AP

Her er et par mindre kendte Grammy-vindere

Når de gyldne grammofoner uddeles, er det sjældent de mindre kendte prisvindere, der løber med overskrifterne.

Verden i billeder
13. feb. KL. 21.30

Verden i billeder: Fra flyvende kunstskøjteløbere til hundekarneval i Brasilien

Få en gennemgang af det seneste døgns bedste billeder fra nyhedsbureauet AP.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Americana. Blandingen af forfinet støj og traditionel rock holder formen. - Foto: PR-foto
13. feb. KL. 19.02

Suverænt rockband kan også uden stjerneguitarist

ibyen anbefaler

restaurant & cafe