Annonce
Annonce
VM 2010 2. jul. 2010 KL. 20.07

Hele Afrika holder med Ghana

Uruguay er ikke blot op imod ét land, men et helt kontinent i kampen mod Ghana.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Der er skruet ned for vuvuzelastøjen nu, man ser færre sydafrikanske flag på gaderne i Johannesburg, og VM-euforien og fodbold-feststemningen blev dæmpet en hel del, da de sydafrikanske værter røg ud af slutrunden efter gruppespillet – fulgt som perler på en snor af Cameroun, Algeriet, Nigeria og Elfenbenskysten.

Afrikanerne var hårdt ramt på stoltheden, triste til mode og voldsomt skuffede, indtil Ghana vækkede folk igen.

Og i aften står hele Afrika, fra Cape Town i syd til Kairo i nord, sammen om at støtte The Black Stars.

LÆS OGSÅ Kvartfinalerne er Sydamerika mod resten af verden

Det ghanesiske landshold, der med 2-1-sejren over USA spillede sig i kvartfinalen mod Uruguay, er blevet Afrikas store håb. Holdet, som skal gøre drømmen om afrikansk deltagelse i semifinalerne for første gang i VM-historien til virkelighed og vise for hele verden, at afrikansk fodbold, trods alt, har noget at byde på den store scene.

I radio- og tv-programmer er de sydafrikanske fans de senere dage blevet opfordret til at tage den gule landskamptrøje på i dag.

Nu er Sydafrika også Ghana, for Ghana er Afrika, og de sydamerikanske modstandere kan forvente at blive blæst omkuld af eksplosionsagtig larm på Soccer City, hvor 85.000, eller endnu flere, af de godt 90.000, der overværer kvartfinalen, vil stå bag Ghana.

Dyr sejr over USA
Ghaneserne leverede en brillant holdpræstation i den forrygende, hæsblæsende kamp mod amerikanerne.

Men det var også en kamp, der kostede mange kræfter. Også bagefter, hvor spillerne løb mange æresrunder, John Pantsil med en kæmpestor, tung fane, og sikkert fejrede triumfen langt ind i natten, der fulgte.

Og det var en dyrekøbt sejr i den forstand, at både kampens bedste spiller, André Ayew, og stopperen Johathan Mensah indkasserede gule kort, der sætter dem i karantæne i aften. Og målscorer Kevin-Prince Boateng blev skadet og er tvivlsom starter mod det snu spillende Uruguay-mandskab.

LÆS OGSÅ Ghana hyldes af hele Afrika efter sejr i gyserkamp

Andre Ayew er i øvrigt søn af den tidligere storspiller Abedi Pele, som var på landsholdet bl.a. dengang i 1993-94, da danskeren Jørgen E. Larsen fra Herfølge var landstræner i Ghana.

Både Ayew og Johathan Mensah var, ligesom en tredje fra startopstillingen mod USA, Samuel Inkoom, med sidste år, da Ghana – som det første afrikanske land – vandt U20-VM.

Ghanas serbiske landstræner Milovan Rajevac, der kom i 2008 og kommunikerer med spillerne via en tolk, har gennem et par år udviklet holdet taktisk og fået opelsket et sammenhold samt en stærk kampvilje og indstillet holdet så godt, at man har kunnet klare tabet af den store midtbanestjerne, Chelseas Michael Essien, der er ude med en skade.

Tillid til Kingson
En af de omdiskuterede dispositioner, Milovan Rajevac har foretaget, er at holde fast i Richard Kingson som førstemålmand.

Mange, som har set ham slå hundreder af huller i luften, når han har været ude for at bokse bolden væk, har forudset, at Kingson ville være Ghanas svageste punkt i slutrunden. Han så heller ikke for godt ud i kampen mod Australien. Men den 32-årige keeper var en dominerende skikkelse på banen mod USA.

En forvandlet målmand, som tidligere har spillet kampe, hvor han for ud i feltet og var lige så forvirret, som en turist, der blev sat af to timer forinden og nu leder efter sin rejsegruppe og den rigtige bus.

Han havde et vingefang som en albatros, han var hurtig i reaktionerne, modig og sikker i stort set alt, hvad han foretog sig, og selv om amerikanerne havde en del gode chancer, lod han sig kun passere, da Landon Donovan udlignede på straffespark. Redningsmand.  Richard Kingson var en af Ghanas bedste i kvartfinalen mod USA.

Richard Kingson – der blev født Kingston, som hans bror Laryea, der også er landsholdsspiller, men holder fast i familienavnet – har under Milovan Rajevic spillet flere kampe, end han har gjort for engelske Wigan Athletic, hvortil han skiftede fra Birmingham sammen med manager Steve Bruce i sommeren 2008.

Han er kun blevet brugt i fire førsteholdskampe i Wigan, fire betydningsløse kampe, men han er den eneste på Ghanas VM-hold, der var med i samtlige minutter i alle 12 kvalifikationskampe på vej mod Sydafrika.

Målmandsmål på frispark
Kingson, der i øvrigt scorede på frispark i en landskamp mod Tanzania i august 2008, har haft en karriere, som bragte ham til Hammarby i Sverige på en låneaftale i 2007 efter en lang årrække i flere klubber i Tyrkiet.

Dernede blev han hurtigt også tyrkisk statsborger og skiftede navn til Faruk Gürsoy – og var bl.a. seks måneder i karantæne som Galatasaray-spiller, fordi han udeblev fra en dopingtest.

På Soccer City er Richard Kingson kun afrikaner i en kvartfinale, hvor han skal stå over for en af de giftigste målscorere i europæisk fodbold, Ajax Amsterdam-angriberen Luis Suarez. Uruguay-holdet med den driblestærke, gennembrudsfarlige Diego Forlan i en hængende angriberrolle spiller ofte klogt, beregnende og effektivt fodbold ud fra en stærk defensiv.

Men Uruguay har ikke et helt kontinent bag sig i aften, når Afrika spiller med på Ghanas hold.

Annonce
Det arabiske oprør
28. maj. KL. 17.27
Mægler. FN's tidligere generalsekretær Kofi Annan ankom i dag til Damaskus med en svær opgave foran sig. - Foto: BASSEM TELLAWI/AP

Chokeret Kofi Annan forsøger på ny at mægle i Syrien

Fredsmægleren Kofi Annan sender appel til »alle, der har våben« efter massakre i Syrien.

Internationalt
28. maj. KL. 16.44
Organ-handel. Et stadigt stigende behov for organer nærer det sorte marked, vurderer Verdenssundhedsorganisationen, WHO. Blandt de lande, hvor handlen trives er Pakistan, som på billedet, og Indien. - Foto: KHALID TANVEER/AP

Nyrer sælges hver time på det sorte marked

Ulovlig handel med organer er begyndt at boome igen, viser ny rapport

Fodbold
28. maj. KL. 16.55
FORFULGT. Det var en tydelig berørt Adem Ljajic, der blev overfaldt af sin træner under en Serie A-kamp. - Foto: FABRIZIO GIOVANNOZZI (arkiv)/AP

Serber smidt ud for ikke at synge med på nationalmelodien

Fodboldtilværelsen har været hård ved Adem Ljajic i den seneste måned.

Annoncer
Annoncer