Annonce
Annonce
Annonce
Fodbold 11. okt. 2012 KL. 23.54

Morten Olsen: Vi må ikke gøre som Italien

Bulgarien fik 2-2 mod Italien, men Morten Olsen bebuder bedre indstilling fra de danske spillere.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Bulgarien åbnede VM-kvalifikationen med en flot 2-2-kamp hjemme mod Italien, der i sommer var i finalen ved EM.

Men forud for Danmarks fredagskamp i Sofia garanterer den danske landstræner, Morten Olsen, at Danmark ikke begår samme fejl som italienerne.

»Vi må i hvert fald ikke - og det kan man være 100 procent sikker på - aldrig nogensinde lave den fejl, som Italien gjorde«.

»Italienerne troede, at de bare kunne spille sig til sejren her, fordi de havde været i EM-finalen. Vi har været ved EM. Den ballast er fin at have med til kampen, men vi skal bevise over for Bulgarien, hvorfor det var os, der var med til EM og ikke Bulgarien«, siger Morten Olsen.

LÆS OGSÅOlsen antyder, at Bendtner kan ryge på bænken

»Bulgarien viste mod Italien, at bulgarerne skulle have været med ved EM i stedet for Italien, i hvert fald når man ser den kamp. Men det viser bare, at vi har en fornuftig indstilling til, hvor vi er, og hvad vi skal vise«, lyder det fra den danske træner.

Mens Bulgarien har fire point for to kampe i gruppe B, står danskerne efter holdets ene kamp noteret for et point efter 0-0-opgøret i Parken mod Tjekkiet.

Fredagens kamp i Sofia begynder klokken 20 dansk tid.

ritzau