I løbet af 90 minutter lukkede Simon Kjær munden på kritikerne, og inden VM-opgøret mod Bulgarien har der ikke været det mindste pip om, at den 23-årige forsvarers stopperplads på landsholdet burde være til diskussion. Selv om Simon Kjær er mere på bænken end på banen for sin klub VfL Wolfsburg i Bundesligaen. Den suveræne præstation, han leverede i 0-0-opgøret mod Tjekkiet, har betydet, at vel alle fodbolddanskere er blevet enige med Morten Olsen i, at den stærkeste stopperduo hedder Kjær-Agger. Det har den gjort i 18 af de 28 landskampe, Kjær har spillet. De giver hinanden tryghed og kombinerer deres forskellige kvaliteter på en effektiv måde. »Jeg vil helst have en stor angriber at ’bokse’ med, frem for en lille hurtig fyr, og det ligger jo ofte sådan, at det netop er opgaven, mens Daniel kan styre defensiven og være igangsætter bagfra. Han er ufattelig god med bolden«, siger Simon Kjær. »Det gode ved at have spillet sammen så mange gange er naturligvis, at meget går nærmest automatisk. Jeg ser og ved, når Agger vil skubbe forsvarskæden op, hvornår vi skal trykke på fremad eller falde tilbage og være lidt afventende«.
LÆS OGSÅ Morten Olsen: Vi må ikke gøre som Italien
Landsholdet er Simon Kjærs ’favorithold’ lige nu, fordi den strenge Wolfsburgtræner Felix Magath ikke bruger ham meget – og når det er sket, har det ikke været på en stopperplads, men underligt nok på den defensive midtbane.
»De to kampe mod Bulgarien og Italien er et fint udstillingsvindue for mig. Jeg kan vise mig frem for klubber, der måske vil have mig. Jeg har kontrakt til juli 2014, men det kan da godt være, jeg skal væk til vinter eller næste sommer«, siger han.
Han havde en god tid som lejespiller i Roma, inden han måtte tilbage til Wolfsburg, men bryder sig derimod næppe meget om Felix Magaths dispositioner og gammeldags, besynderlige træningsmetoder med timelange løbeture, fysisk skrappe øvelser og underlige straffeforanstaltninger efter nederlagskampe.
Olsens venstrebacks føler sig sikre på startplads Simon Kjær ønsker ikke at kommentere forholdene og den spændte atmosfære i den tyske klub og sit ’samarbejde’ med cheftræneren. »Lige nu er jeg bare så glad for at være sammen med kammeraterne på landsholdet. Jeg glæder mig helt vildt til de to kampe. Det er klart, at den ros og gode kritik, jeg fik efter kampen mod tjekkerne, var skulderklap, der varmede, og jeg synes, vi spillede en god kamp. Vi havde flest chancer, lukkede virkelig godt af for modstanderne og burde da have vundet«. »Jeg er optimistisk og tror på, at vi slår Bulgarien og spiller uafgjort i Italien. Sker det, er vi godt i gang i en rigtig svær gruppe, hvor Italien er favoritten. De spiller jo med et halvt Juventushold med den fantastiske Pirlo, der er så god til at lægge bolden i dybden til angriberne, i spidsen«.
