Da Peyton Manning i 2006 vandt sin første Super Bowl, var modstanderen Chicago Bears.

Når han søndag nat dansk tid igen stiller sig klar bag sin center Jeff Saturday, er han ikke bare oppe imod Saints, men derimod hele byen New Orleans.

Men mens mange tilskuere vil heppe på New Orleans Saints alene på grund af den naturkatastrofe, byen gennemlevede under orkanen Katrina i 2005, og fordi det er første gang i historien, at Saints er i Super Bowl, så sidder der endnu flere eksperter, kommentatorer, spillere, trænere, assistenter og velmenende fans og tilskuere, der godt ved, at netop Peyton Manning måske er den bedste quarterback, der nogensinde har spillet i NFL.

LÆS OGSÅBestikkelse betaler sig på banen

Mest af alt ved de, at han kommer ind til kampen bedre forberedt og mere fokuseret, end nogen quarterback nogensinde har gjort det før ham.

Footballgener fra far
For helt at kunne forstå Peyton Manning og hans unikke evner som quarterback, er det nødvendigt at se på hans historie og hans familie.

Peyton kommer fra en familie, der godt ved, hvad de skal tale om, når de er samlet omkring bordet til Thanksgiving. Lillebror Eli er quarterback hos New York Giants og vandt Super Bowl XLII for to år siden.

Storebror Cooper var en gudbenådet wide receiver, der måtte stoppe sin karriere allerede i high school, da han fik konstateret en voldsom ryglidelse. I dag er han succesrig partner i et investeringsfirma i New Orleans.

Og deres far er Archie Manning, der i 13 år spillede for alle de ’forkerte hold’ i NFL.

Han opnåede fantastiske statistikker for New Orleans Saints, Houston Oilers og Minnesota Vikings, men de tre hold var elendige i hans tid og nåede aldrig store resultater. For at understrege, hvor brødrene Manning har fået deres footballgener fra, bør det nævnes, at Peyton spiller med samme nummer på ryggen, som hans far gjorde: 18.

Og da Archie spillede for University of Mississippi, var han så dominerende, at de stadigvæk i dag har bibeholdt en rigtig hyldest til ham. Hvor fartgrænsen på universitetsområder rundt om i landet normalt er 20 miles i timen, så er den på ’Ole Miss’ naturligvis 18.

Ulæselige Manning
Det første, som eventuelle nye seere vil lægge mærke til, når de ser Peyton Manning i aktion, er hans underlige signaler og fagter, når han gør klar til at sætte et spil i gang.

Han peger som regel på et par forsvarsspillere, råber ud til sine receivere og kalder nogle helt vanvittige koder.

Når spillet sekundet efter bliver sat i gang, begynder NFL’s mest velsmurte offensive maskine at rulle fremad. Hvad end det var, han råbte, så virkede det.

Den populære linebacker Tedy Bruschi, der trak sig tilbage før denne sæson efter at have spillet i 14 år for New England Patriots, har mange gange stået over for Peyton Manning. Og han ved stadig ikke, hvad signalerne betyder.

»Jeg kan huske, at jeg forsøgte at læse ham i en kamp«, sagde Tedy Bruschi i et interview med den amerikanske sportskanal ESPN.

»Buffalo! Buffalo!«
»Han råbte: Buffalo! Buffalo! Og så trak hans receivere ind og blokerede, mens running back’en kom løbende op gennem midten. Så da han lidt senere i kampen igen kom op på linjen og råbte: Buffalo! Buffalo!, så tænkte jeg, at jeg havde ham. Jeg vidste, hvilket spil der nu kom, og jeg signalerede til mine holdkammerater, at det ville blive et løb op gennem midten. Da Manning satte spillet i gang, trak vi alle sammen op for at lukke hullet i midten, hvorefter han sendte et langt kast ud til sin helt frie receiver, der scorede. Der lærte jeg, at vi aldrig skulle lytte til ham. Vi skulle aldrig prøve at læse hans signaler og hans kald. Vi skulle bare spille vores eget spil og forsøge at stoppe ham, så godt vi nu kunne«.

Efter at have vundet sæsonens 14 første kampe og 23 grundspilskampe i træk valgte Indianapolis Colts at spare nogle af deres bedste spillere.

De havde allerede sikret sig divisionssejren og hjemmebanefordel gennem hele slutspillet, og derfor slap de foden fra gaspedalen og tabte de to sidste kampe, hjemme til New York Jets og ude mod Buffalo Bills.

Mulighed for rent bord
Og findes der nogen som helst former for kritik af Peyton Manning og hans Colts, så er det, at de ikke valgte at gå efter en ubesejret sæson.

Da Miami Dolphins i 1972 vandt samtlige kampe og endte på 17-0, var det aldrig sket før, og det er det stadig ikke. Siden er ligaen udvidet med to grundspilskampe, og for to år siden vandt New England alle 16, men de tabte til New York Giants i Super Bowl XLII og endte på 18-1.

Mange mener, at Indianapolis Colts havde en reel mulighed for at ende på 19-0. Og kritikken går på, at de ikke tager historien og vigtigheden af disse rekorder seriøst nok.

Manning kan står der igen
Hvis Peyton Manning søndag nat kan hæve endnu et Vince Lombardi-trofæ over hovedet, så er en mulig 19-0-sæson nok det sidste, han vil tænke på.

Han vil nærmere tænke på, at han nu har to trofæer med et hold, der ligger så langt fra de primære tv-markeder, som noget hold kan ligge.

Og han vil tænke på, at han stadig er to trofæer fra ham, der lige nu er indehaver af den uofficielle titel som den bedste quarterback nogensinde: Joe Montana fra San Francisco 49’ers.

Men han vil også vide, at han er godt på vej til at indhente ham. Og næste år kan Peyton Manning stå der igen.