På nøjagtig et år, fra 31. marts 2011 til 31. marts 2012, har Mie Ø. Nielsen nået at sætte 28 danske juniorrekorder.
Den seneste satte hun i weekenden ved de danske holdmesterskaber i svømning i den lidet prestigefyldte 50 meter rygcrawl på kortbane, hvor 15-årige Mie Ø. Nielsen med 26,98 sek. også forsvarede sin status som alle tiders hurtigste dansker uanset alder.




























