Repræsentanter for regeringer fra hele verden og internationale organisationer vil på en donorkonference torsdag i Indonesien bekræfte deres løfte om at give mindst ti milliarder kroner til genopbygning af de ødelagte områder i Sydøstasien.

Men erfaringerne viser, at der er langt mellem løfter og realiteter, advarer danske og internationale bistandseksperter.

Jordskælvsramte iranere, ofre for orkanen Mitch i Mellemamerika og krigshærgede kvinder og børn i Afghanistan kan i dag kigge langt efter de gigantiske beløb, de fik løfter om på lignende konferencer.

Kun 1,1 milliard
F.eks. hævder den iranske regering, at den kun har modtaget 1,1 milliard dollar af de 17 milliarder, den fik løfte om efter jordskælvskatastrofen i Bam, der i december 2003 kostede over 30.000 mennesker livet.

»Sådan plejer det at gå. Det seneste eksempel er donorkonferencerne om Afghanistan, hvor der også blev lovet store beløb, men meget lidt af det er nogensinde nået frem«, siger den danske udviklingsekspert, Gorm Rye Olsen fra Dansk Institut for Internationale Studier. Men han håber, der sker en undtagelse denne gang.

FN's organisation for koordinering af nødhjælp, OCHA, erkender problemet. I en rapport om organisationens arbejde i 2004 opfordrer den i indledningen regeringerne til at stå ved de løfter om hjælp, de udsteder i de ofte meget følelsesladede katastrofesituationer. Det sker nemlig ikke altid, fastslår OCHA.

Dårlige erfaringer
Poul Grosen, direktør for FN's udviklingsprogram UNDP's nordiske kontor, peger også på det efterhånden klassiske svælg mellem løfter og virkelighed.

»Der er en rimelig stor forskel på, hvad der bliver lovet, og hvad der kommer i kassen, når CNN-effekten er holdt op med at virke, når projektørlysene er slukket«, siger han.

Poul Grosen konstaterer dog samtidig, at de fire nordiske lande holder løfterne. Men det generelle billede er, at der er langt fra erklæringerne på donorkonferencerne til udbetalingen af pengene:

»Man ser det både med nødhjælp og udviklingsbistand. I Afghanistan, for eksempel, der er man rimelig tilfreds, fordi halvdelen af de lovede penge er kommet ind. Det virker helt absurd«.

Måske undtagelse
Et andet eksempel er løfterne til over tre millioner hjemløse i Mellemamerika efter orkanen Mitch hærgen i 1998. Af 8.7 milliarder dollar er under en tredjedel reelt blevet udbetalt af regeringer og internationale organisationer.

Men både Poul Grosen og Gorm Rye Olsen mener, den aktuelle katastrofe kan blive en undtagelse alene i kraft af dens omfang.

»Der er også en stor politisk bevågenhed for denne katastrofe i Europa. Medierne dækker den massivt og det hænger selvfølgelig sammen med, at der er vestlige ofre, og at vi kender området«, påpeger Gorm Rye Olsen og nævner, at vi ikke på samme måde havde kendskab til Bam.

Der bliver ikke problemer med at bruge pengene, mener udviklingseksperten.

»Her vil det være relativt nemt. Det handler meget om at genopbygge infrastrukturer, veje osv., hvor vestlige firmaer kan bidrage«.

Økonomien kan få et skub
Den danske regering lover også store beløb til katastrofehjælp. Mandag meddelte statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), at regeringen vil fremrykke miljøbistand for 120 millioner kroner, så det samlede bidrag bliver 420 millioner kroner. Hermed er Danmark et af de lande, der yder mest per indbygger.

I dagbladet New York Times udtrykker flere økonomer håb om, at genopbygningen vil sætte gang i økonomien i flere af de kriseramte områder, og at de samlede økonomiske konsekvenser bliver begrænsede, fordi turisme og fiskeri ikke vejer tungt i deres samlede økonomi.

Men det er en ringe trøst for fiskeren i Sri Lanka, der ser ud over et hav, hvor ligene flød for få dage siden.

»Ingen ønsker at spise fisk nu«, siger han til New York Times.