Annonce
Internationalt 7. sep. 2010 KL. 10.46

Storstrejke lammer Frankrig i dag

Op mod to millioner protesterer mod ny reform, der hæver pensionsalderen til 62 år.

Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Strejker i Frankrig er så almindelige, at den franske avis Le Parisien dagligt informerer om dagens strejker, og ikke mindst deres forventede indflydelse på det allerede overbelastede parisiske transportsystem.

Men den strejke, der vil lamme Frankrig og især Paris i dag, skiller sig alligevel ud blandt mange.

De franske medier fortæller, at op mod 2 millioner mennesker vil nedlægge arbejdet og gå på gaden i protest mod en ny pensionsreform, der hæver pensionsalderen fra 60 til 62 år.

LÆS ARTIKELFranske politikere hæver pensionsalderen

Det er måske den største sociale begivenhed i flere år

Bernard Thibault, fagforeningschef

Hvis tallene stemmer, vil det være den største strejke siden Nicolas Sarkozy blev præsident i 2007.

Rammer fly og metro
Storstrejken, der er organiseret af en bred vifte af fagforeninger og primært omhandler offentligt ansatte, vil især ramme den offentlige transport.

Således har luftmyndighederne i Paris bedt flyselskaberne, der flyver til Paris lufthavne, om at skære en fjerdedel af flyene fra i dag, da der ikke vil være personale til at håndtere et normalt antal ind- og udflyvninger.

LÆS ARTIKELStrejke rammer flytrafik i Frankrig

Derudover vil flere metro-, lokal- og hurtigtog ikke køre, da mandskabet strejker, og næsten al trafik på tog til og fra de parisiske lufthavne vil stå stille.

Endelig vil flere skoler og hospitaler blive ramt af strejkerne, men dog i mindre grad end trafikken, skriver Le Monde.

Skaber røre i Frankrig
I Frankrig får strejken stor opmærksomhed i medierne.

De franske aviser Le Monde, Le Parisien og Liberation live-dækker strejken og opdaterer konstant deres hjemmesider med nyeste info om trafikken, reaktioner fra fagforeningsfolk og politikere, og ikke mindst læserreaktioner i massevis.

LÆS ARTIKELSparekniven skærer dybt over hele Europa

Flere franske tv-kanaler har også afsat store dele af sendefladen til at dække strejkens udvikling.

»Største sociale begivenhed«
De franske fagforeninger ser strejken som kulminationen på flere måneders arbejde for at manifestere utilfredsheden med pensionsreformen blandt franskmændene. TUSINDER.  I slutningen af juni protesterede næsten 800,000 borgere mod planerne om at sætte pensionsalderen op, her i Marseille.

I slutningen af juni protesterede næsten 800,000 mod reformen over hele Frankrig, men denne strejke skal altså være endnu større.

Bernard Thibault, chef for fagforeningen CGT, forventer sig meget af strejken.

»Det er måske den største sociale begivenhed i flere år«, siger han til radiokanalen Europe 1.

LÆS ARTIKELFrankrig gør klar til storstrejke

»Hvis ikke vi bliver hørt, vil strejken få følger, og vi udelukker intet«, siger han, med henvisning til, at flere fagforeninger snakker om at indlede en længevarende generalstrejke.

Flertal bakker op om strejken
Også fagbevægelsen CFDTs chef, Francois Chereque, er parat til at tage hårdere midler, i form af en generalstrejke, i brug.

Han forventer »det største fremmøde i et årti« og advarer regeringen om, at fagforeningen vil bakke op om en generalstrejke, hvis ikke regeringen lytter til befolkningens utilfredshed, siger han til radiokanalen RTL.

Ifølge Reuters bakker to tredjedele af den franske befolkning op om strejken, fordi de mener, at pensionsreformen er uretfærdig, men to tredjedele mener samtidig, at strejken ikke vil have nogen effekt.

LÆS ARTIKELSarkozy har mindst en million imod sig

Sarkozy, der ligger lavere end nogensinde i meningsmålingerne, har flere gange sagt, at pensionsreformen vil blive gennemført, uanset hvor stor modstanden er.

Stor demonstration i Paris
Ifølge de franske medier vil der være omkring 200 demonstrationer over hele Frankrig i dag.

Den største demonstration finder sted i Paris og starter kl.14.

Annonce
Annonce
Annoncer
EURO 2012
29. maj. KL. 10.00 opdateret KL. 10.05
Ude. Thomas Sørensen blev skadet i weekendens kamp mod Brasilien, som landsholdet tabte med 3-1. - Foto: Jens Dresling (arkiv)

Skade koster Thomas Sørensen EM-plads

Kasper Schmeichel skal til EM-slutrunden i stedet for den rygskadede Thomas Sørensen.

Uovervindelig? Hvis Mitt Romney vinder halvdelen af de delegerede i dagens primærvalg i delstaten Texas, vinder han samtidig reelt posten som republikanernes præsidentkandidat mod Obama. - Foto: Olivier Douliery

Primærvalg: I dag kan Romney blive uovervindelig

Med en sejr i Texas i dag bliver Mitt Romney reelt Obamas udfordrer.

Succes. Peter 'Ålen' Aalbæk Jensen kan se tilbage på et glimrende Cannes-år. - Foto: Thomas Sjørup (arkiv)

Hele verden køber 'Jagten' efter Cannes-succes

Zentropa-direktør Peter Aalbæk Jensen kan gå på vandet og melder 'udsolgt'.

Annoncer
Annoncer

Seneste TV Internationalt

02:29

28. maj. KL. 17.03 TV Bonderøvens overmænd bor i Hobbit-byen