Han er blevet kendt som ’the funny guy’ blandt de 33 minearbejdere, der var fanget under jorden i Chile i 69 dage.

Mario Sepulveda sprang ud i vilde jubelscener, da han endelig kom op gennem redningsskakten som en af de første og gav redningsmandskabet og sin præsident Sebastian Pinera et ordentlig bjørnekram.

Han fik derefter kælenavnet ’Super Mario’ i diverse medier.

Under jorden havde han en af de ledende roller, og han beskriver sig selv som den stærke, sjove fyr, der holdt humøret oppe hos de andre, når det stod værst til.

LÆS OGSÅMinearbejderes solidaritet kommer på en hård prøve

Der var imidlertid også en bagside ved titlen som klovn, men den skjulte han for de andre, siger Mario Sepulveda i et eksklusivt interview med den britiske avis The Mail.

»Jeg græd hele tiden. Men jeg gik ned i en af tunnellerne og græd, så de ikke kunne se mig. Jeg vidste, at jeg blev nødt til at være stærk. Min rolle var at være den sjove fyr, og den rolle blev jeg nødt til at holde fast ved for moralens skyld«.

Mario Sepulveda fyldte 40 år under jorden, og han fortæller, at mændene holdt de grimme tanker om, at de var begravet levende og uden håb, på afveje ved at holde sig i gang.

»Det var vigtigt for os at gøre rent, at holde os i gang så vi blev ved med at tro på, at der var håb for, at vi ville blive reddet«.

LÆS OGSÅ DR-dokumentarist: Minehistorie rammer ned i vores arkefølelser

Han fortæller, at Luis Urzua var formand og derfor den, mændene refererede til, når de arbejdede, men ellers var alle lige.

»Luis var formand, og det var ham, der bestemte, når vi arbejdede, men når arbejdet var ovre, var vi bare ’Los 33’. Vi udøvede demokrati. Alle havde en stemme, så hvis 17 var enige, så blev det beslutningen«.

Tyk luft
Mario Sepulveda fortæller, at han havde høreværn på, da minen styrtede sammen, og han hørte derfor ikke minen rumstere, inden den styrtede sammen, men han så støvet og de løse klippestykker, der rev sig fri.

»En kollega løb hen imod mig og råbte – sammenstyrtning. Luften var tyk af støv, og flere af de unge var helt ude af den«.

Mario Sepulveda fortæller, at han tog det hele ret roligt.

»Du må tænke på, at jeg er vant til at være under jorden, og jeg vidste, at der var nødudgange, så dem begyndte jeg at lede efter«.

LÆS OGSÅMineredning blev en millionforretning

Men den nødudgang han og en lille gruppe minearbejdere fandt, var mildest talt i en sløj forfatning.

»Jeg fandt en ventilationskanal, hvor der var en stige lavet af læder og reb i stedet for af metal. Men det var helt smadret, og den stoppede i øvrigt midt i skakten, så det var ubrugeligt«.

Mario Sepulveda beskriver de første 17 dage, hvor mændene ikke var fundet endnu, som et »helvede«.

Han beskriver det i få vendinger og holder dermed den pagt, som de 33 minearbejdere har lavet om ikke at fortælle om, hvad der skete i de første 17 dage.

LÆS OGSÅLøftet om tavshed smuldrer blandt minearbejdere