De øverste dele af uranstængerne i en eller to af Fukushima-værkets reaktorer kan være blottede.
Et sted mellem en og 2,7 meter af stængerne er ikke længere dækket af vand, anslår eksperter over for avisen New York Times. Tallet er behæftet med usikkerhed, fordi måleinstrumenterne tilsyneladende ikke længere fungerer ordentligt.
Med de blotlagte stænger i reaktorrummene er der stor risiko for, at de helt eller delvist smelter og udløser en omfattende atom-katastrofe. Ifølge selskabet bag Fukushimaværket er der risiko for, at vandet inde i reaktor 2 nærmer sig bunden, skriver Reuters.
Kølesystem på endnu en japansk reaktor er gået i ståI øjeblikket forsøger værket desperat at pumpe havvand blandet med grundstoffet bor ind i to reaktorer, hvor reaktoren er mere eller mindre ude af kontrol. Det skal sænke temperaturen - men det saltholdige havvand vil ifølge avisens eksperter også være dets endeligt, fordi det beskadiger installationerne.
Det giver et andet problem. Havvandet kommer i kog inde i den løbske reaktor. Det gør trykket derinde så højt, at det er nødvendigt at åbne ventilerne for at mindske det.
Dermed slippes mindre mængder af radioaktivt materiale ud. Er reaktorstavene imidlertid blotlagte, kan udslippene være betydeligt mere forurenede.
LÆS
Ny eksplosion på atomkraftværk i JapanOg for at gøre tingene værre, så kan det være nødvendigt at lade udluftningerne fortsætte i et års tid eller mere. Bliver det tilfældet, så kan titusinder af evakuerede risikere ikke at kunne vende tilbage til deres hjem.
Problemerne i Fukushima skyldes blandt andet, at værket har haft for stor tillid til en mur, der skulle hindre tsunamibølger i at nå ind i værket. De generatorer, der drev kølesystemerne i værket, stod placeret i et kælderrum.
Så da den gigantiske flodbølge alligevel væltede ind over tsunamibarrieren, blev kælderen oversvømmet og kølesystemet sat i stå. Det kan ikke sættes igang igen, førend vandet i kælderen er væk, og generatorerne kan genstartes.
Også et andet atomkraftværk, Tokai Daini-værket, har problemer med at holde sit kølesystem i gang. Her er ledelsen imidlerti optimistisk og mener, at vanskelighederne vil være ovre i morgen.



























