Annonce
Internationalt 23. jul. 2011 KL. 08.16

Stoltenberg: »Mit ungdomsparadis blev forvandlet til helvede«

Mareridt. Den norske statsminister Jens Stoltenberg var dybt berørt over massakren på den norske ø Utøya, hvor en bevæbnet mand har skudt mindst 84. - Foto: JHC**NY** CXM**NY**/AP

Mareridt. Den norske statsminister Jens Stoltenberg var dybt berørt over massakren på den norske ø Utøya, hvor en bevæbnet mand har skudt mindst 84. - Foto: JHC**NY** CXM**NY**/AP

Dødstallet er på 91 efter den største ugerning siden krigen, siger statsministeren.

Annonce
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Terror i Norge


22. juli kl. 15.26 2011 eksploderede en bombe i Oslos centrum. Otte personer blev dræbt.

Få timer efter gik en bevæbnet mand klædt som politimand omkring på øen Utøya, hvor unge fra Arbeiderpartiets ungdoms-
organisation var samlet. 69 blev dræbt.


INTERAKTIV GRAFIK: Følg Anders Behring Breiviks rute på Utøya

Den 33-årige højreekstremist Anders Behring Breivik har erkendt begge angreb.

Retssagen begyndte 16. april.

Læs alt om terrorangrebene

Norges statsminister, Jens Stoltenberg, er i dyb chok efter nattens dramatiske opjustering af dødstallet efter gårsdagens terrorhandling.

»Vi har været vidne til en ufattelig tragedie. Ikke siden krigen har landet oplevet en større ugerning«, siger Jens Stoltenberg netop nu på et pressemøde i Oslo.

»Det er ikke til at begribe. Det er som et mareridt. Et mareridt for de unge, der blev dræbt, for deres nærmeste mødre, fædre og søskende. Men også for de, som overlevede, og deres pårørende«.

Det er ikke til at begribe. Det er som et mareridt.

Jens Stoltenberg, statsminister (S)

Stoltenberg holder fælles pressemøde med justitsminister Knut Storberget, efter at dødstallet fra gårsdagens to angreb på Oslo og øen Utøya er nået 91 i nattens løb.

LÆS OGSÅGerningsmand er norsk

»Hver og en, der var på Utøya, er mærket for livet. Unge mennesker har oplevet ting, som ethvert menneske burde være forskånet for«, siger Stoltenberg.

Netop i dag skulle socialdemokraten Jens Stoltenberg selv have holdt tale ved sommerlejren for unge socialdemokrater på Utøya. Han havde slet ikke fantasi til at forestille sig mareridtet.

»For mig er Utøya mit ungdomsparadis, som i går blev forvandlet til et helvede«, siger en tydelig berørt Stoltenberg.

»Jeg kan ikke ikke udtrykke med ord, hvor meget jeg føler med alle de dræbe«.

Hver og en, der var på Utøya, er mærket for livet. Unge mennesker har oplevet ting, som ethvert menneske burde være forskånet for

Jens Stoltenberg

Dødstal opjusteret i nat
Statsminister Stoltenberg orienterer netop nu pressen om terrorangrebet, der er det værste i Europa siden 7. juli 2005 i London.

På et pressemøde kort før klokken 4 i nat oplyste politiet i Oslo, at antallet af dræbte er på mindst 80 personer, alene på Utøya.

Det er senere steget til 84, der sammen med de syv dødsofre i Oslo centrum giver 91 ofre.

LÆS OGSÅNorsk politi: Mindst 80 er dræbt i skudmassakre på ø

De første meldinger talte om mindst 10 dræbte, og dødstallet lå i løbet af fredagen i det lag - indtil altså nattens dramatiske opjustering af skudmassakrens omfang.

Gerningsmanden er efter alt at dømme en 32-årig nordmand, men justitsminister Knut Storberget kan endnu ikke udelukke, at der kan have været andre involveret.

Stoltenberg: Højreekstremisme er ikke et stort problem

Selv om flere departementer og statsministerens kontor er ødelagt, så fungerer regeringen

Jens Stoltenberg

Han understreger, at trusselsniveauet i Norge fortsat er uændret.

Senere i dag vil der blive flaget på halvt over hele Norge, siger Stoltenberg, der understreger, at regeringapparatet stadig fungerer, selvom dele af dens bygninger er raseret af gårsdagens bombe.

»Selv om flere departementer og statsministerens kontor er ødelagt, så fungerer regeringen«.

Annonce
Annonce
Annoncer
Politik
29. maj. KL. 14.01

Forhandlingspartier: Skatteudspil er fyldt med ukrudt og bitre piller

Enhedslisten, Venstre og DF lægger op til hårde forhandlinger om skat.

Danmark
29. maj. KL. 13.24
TERRORMISTANKE. PET har pågrebet to dansksomaliske brødre, der sigtes for at forberede et terrorangreb. Arkivfoto fra en tidligere aktion mod terrormistænkte. - Foto: JENS DRESLING

Forskere: Danmark et vigtigt mål for terroristerne

Radikaliseringen kan ske meget hurtigt. Og Danmark risikerer, at terrorister nu vil gå efter almindelige mål.

EURO 2012
29. maj. KL. 11.14
Konkurrenter. Lindegaard (t.v.) og Andersen til træningen i Helsingør i søndags. - Foto: ANTHON UNGER

Lindegaard anser sig selv som det bedste valg

Anders Lindegaard erkender, at han mangler kampe. Men han vurderer også, at han er den bedste keeper i EM-truppen.

Annoncer
Annoncer

Seneste TV Internationalt

00:26

29. maj. KL. 11.41 TV Her rammer jordskælvet Italien