Hvis det foregik, som det plejer i den amerikanske delstat Georgia, så var det Nembutal fra den danske medicinkoncern Lundbeck i Valby, som blev brugt i den første af tre sprøjter, da den amerikanske straffefange Troy Davis blev henrettet i nat.

Sagen om Davis har fået massiv opmærksomhed, siden han blev dømt til døden i 1991 for drabet på en politimand i Savannah.

Har siddet 20 år på dødsgangen
Amnesty International har kæmpet for at få ham benådet i samtlige 20 år, han har siddet på dødsgangen, og en række berømtheder som den sydafrikanske menneskeretsforkæmper Desmond Tutu og den tidligere amerikanske præsident Jimmy Carter har udtrykt bekymring og skepsis over grundlaget for dødsdommen.

Mere end 50 medlemmer af Kongressen i USA har opfordret de lokale myndigheder til at genoptage sagen. Uden held.

Fastholder uskyld
Der var intet mordvåben og intet dna-bevis, så Troy Davis er dømt udelukkende på vidneforklaringer. Siden dommen blev afsagt, har syv af de ni hovedvidner enten trukket deres forklaring tilbage eller ændret deres udsagn markant. Desuden er nye vidner trådt frem og har peget på en anden gerningsmand.

Troy Davis fastholdt til det sidste sin uskyld. Han tilbød i går som en sidste udvej at aflægge forklaring i en løgnedetektor. Han fik nej.

LÆS OGSÅ:Henrettet fanges sidste ord gik til dræbts familie

Med på dødsgangen i den kontroversielle sag er danske Lundbeck i form af produktet Nembutal. Flere og flere amerikanske dødsgange har siden december sidste år benyttet Lundbecks præparat, og frem til i går var 26 mennesker slået ihjel bl.a. ved hjælp af Nembutal.

Lundbeck forholder sig tavs
Administrerende direktør Ulf Wiinberg ønsker ikke at blive interviewet om sagen, og kommunikationschef Anders Schroll understreger, at Lundbeck ikke vil udtale sig om en konkret sag.

»Vi har mulighed for at gøre en forskel ved at se på, hvad vi kan gøre for at forhindre misbruget af vores lægemidler. Men vi har ikke mulighed for at gå ind og vurdere enkelte sager«, siger han.

LÆS OGSÅ: Kendt fange henrettet trods hav af protester

Dette er en af de mest markante sager om dødsstraf i USA i nyere tid, og Lundbeck er med helt inde på dødsgangen som leverandør af et af de midler, der skal slå Troy Davis ihjel. Hvorfor ønsker direktør Ulf Wiinberg ikke at udtale sig?

»Lundbeck ønsker at medvirke i en aktiv dialog med alle om, hvad vi kan gøre for at stoppe misbruget af vores lægemidler. Men vi ønsker ikke at forholde os til specifikke sager«.

Øget kontrol med distributionen
Da Lundbeck-stoffet sidste vinter rykkede ind på de amerikanske dødsgange, meldte firmaet ud, at der intet kunne gøres for at forhindre, at fængsler købte og brugte Lundbeck-stoffet på dødsgangene.

Sagen voksede, og da storaktionæren Unipension solgte sine aktier i Lundbeck, og ATP truede med at gøre det samme, bl.a. på grund af sagen om dødsstraf, ændrede firmaet strategi. Det viste sig, at der alligevel var mere at gøre. Der blev indført øget kontrol med distributionen for at begrænse, at stoffet sælges til fængsler.

LÆS OGSÅ:Dødsdømt får ikke sit ønske om en løgnedetektortest opfyldt

Hvordan skal aktionærer tro på jer, når I endnu en gang siger, at I ikke kan gøre mere, end I gør?

»Vi oplever ikke, at der er en forventning om, at vi går ind og vurderer enkeltsager. Det ønsker vi ikke at gøre. Det er ikke der, vi har en mulighed for at gøre en forskel«, siger Anders Schroll.

Amnesty vil presse til forandringer
Amnesty deler ikke den opfattelse: »Om det er virksomheder eller politikere - jo mere pres, man kan lægge i en konkret sag fra så mange forskellige kanter som muligt, jo større er muligheden for forandringer«, siger pressechef Ole Hoff-Lund.

FACEBOOK Bliv ven med Politiken