Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 25. sep. 2011 KL. 10.41

Ingen overlevende efter nepalesisk flystyrt

En rundflyvning om Mount Everest gik galt kort før landing.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

16 turister og mandskabet på tre er bekræftet døde efter at et mindre nepalesisk turboprop fly styrtede ned kort før landing i Kathmandu.

Flyet fra Buddha Air var netop på vej tilbage fra en turistrundflyvning om verdens højeste bjerg Mount Everest, da det styrtede ind i en høj i nærheden af Kathmandu.

LÆS OGSÅFly med turister om bord er styrtet ned i Himalaya

Ifølge lokale tv-stationer så øjenvidner flammer komme fra flyet kort før det styrtede i tåget vejr i Godavari, nogle kilometer fra hovedstaden.

Et øjenvidne siger, at flyet ramte et hustag i landsbyen Bisankunarayan før det faldt fra hinanden og ramte jorden.

En døde på hospitalet
Ifølge det nepalesiske turistministerium, var der ti indere, to amerikanere, en japaner og seks nepalesere om bord, sidstnævnte inklusiv besætningen på tre.

En af de ombordværende var levende da vedkommende blev fundet, men døde på hospitalet af sine skader.

Ifølge polititalsmand Binod Singh er alle de ombordværende fundet af hold på jorden, men dårligt vejr har forhindret helikoptere i at hente dem.

Mange flystyrt i Nepal
Endnu er årsagen til flystyrtet ikke fastlagt, men dødelige ulykker med små fly er ikke usædvanlige i Nepal.

I december døde 22, da de faldt ned med et mindre fly fra et konkurrerende flyselskab øst for Kathmandu.

I august 2010 faldt et andet fly ned, på vej mod Everestområdet - alle 14 ombordværende døde.

De seneste 15 år har der været i alt 14 flyulykker med dødelig udgang i bjergriget, med i alt 185 dræbte.

Buddha Air blev stiftet i 1997 og regnes som det sikreste flyselskab flyselskab i Nepal med i gennemsnit kun fire år gamle fly. Det har aldrig været involveret i dødelige havarier før.