74 somaliere, der stod til at blive sendt tilbage fra Danmark, får vurderet deres sager igen, oplyser Flygtningenævnet. Det sker efter Den Europæiske Menneskeretsdomstol har stadfæstet, at det er for farligt at sende somaliere tilbage til landet.
De afviste fik allerede i sommer sat deres udrejsefrist udsat, da sagen første gang kørte. Her fik yderligere 17 somaliere sat deres sager i bero.



























