Primærvalg i USA

• Republikanerne i USA er i gang med at finde deres kandidat til efterårets præsidentvalg.
• Vinderen skal møde Barack Obama ved præsidentvalget 6. november.
• Fakta: Sådan er vejen til Det Hvide Hus
• Se stillingen i primærvalget

Du kan godt vænne dig til at høre navne som Romney, Gingrich og Paul.

I USA er kampen om at blive republikanernes præsidentkandidat i fuld gang. Tre kandidater har måttet trække sig efter skuffende resultater ved de første par valg, men fire mand er stadig med i kapløbet.

Vinderen skal kæmpe mod præsident Barack Obama ved valget i november.

Politiken.dk bringer her en oversigt over kandidaterne og deres styrker og svagheder.

Favoritten.  Mitt Romney. Foto: AP.Mitt Romney:

65 år, forretningsmand, tidligere guvernør i Massachusetts.

Den stenrige Mitt Romney har ligget godt i meningsmålingerne fra starten og er stadig en favorit til den samlede stilling. Som succesfuld forretningsmand appellerer han til mange republikanere, og hans overbevisende evner i tv-debatter har sørget for at holde hans målinger højt.

I slutspurten op til de første valg lagde han stor vægt på sit måske stærkeste kort: Af alle republikanske kandidater vil han have bedst mulighed for at slå Obama.

Ikke desto mindre er der en stor del af det republikanske parti, som gruer ved udsigten til at få Mitt Romney som partiets præsidentkandidat. At han i sin tid som guvernør indførte en sundhedsreform, som Obama har brugt som forbillede for sin egen, er utilgiveligt for mange republikanere. Mange evangelisk-kristne kan heller ikke leve med, at han er mormon. Læg dertil, at Romney har et ry som en flip-flopper – én, der skifter holdninger efter forgodtbefindende.

Et af hans største problemer i valgkampen har været, at han gang på gang har bekræftet folks fordomme om, at han er en verdensfjern rigmand. I en direkte tv-debat var han klar til at indgå et 10.000 dollar væddemål. Han har også talt henkastet om familiens mange biler og hans venner, der ejer hold i den hamrende dyre Nascar-sport.

Socialkonservativ.  Rick Santorum. Arkivfoto: APRick Santorum:

53 år, tidligere senator for Pennsylvania.

I månedsvis lå Rick Santorum til kun et par procent af stemmerne, og eks-senatoren havde gevaldige problemer med at tiltrække donorer. Ikke desto mindre blev han i valgkampen, og han endte som en overraskende vinder af det første primærvalg i Iowa.

Den særdeles religiøse Santorum satser på de socialkonservative vælgere, som mener, at familieværdier, modstand mod abort og lignende er vigtigere end - eller i hvert fald lige så vigtigt som - økonomi og udenrigspolitik.

Det budskab er mange republikanere enige i, og Rick Santorum har overraskende placeret sig som Mitt Romneys hårdeste konkurrent. Han er dog stadig langt efter rivalen.

Veteranen.  Newt Gingrich. Arkivfoto: AP.Newt Gingrich:

68 år, tidligere formand for Repræsentanternes Hus.

Ingen kandidat har oplevet så stor en rutsjetur i meningsmålingerne som Newt Gingrich.

Når den republikanske veteran er på toppen, er han en skarp debattør, hvilket han blandt andet viste i South Carolina. Et frontalangreb på en CNN-journalist, der spurgte til hans privatliv, var et af elementerne, der førte til hans store sejr i sydstaten.

Til gengæld er der mange af Gingrichs partifæller, som har glemt, at han i sin tid som formand for Repræsentanternes Hus var kendt som en excentrisk, uforudsigelig og upålidelig leder. Han har også været udsat for særdeles hårde reklame-angreb fra Romneys støtter.

Efter South Carolina har han ikke kunnet holde dampen, og mange konservative har ønsket, at han ville trække sig, så de kunne danne fælles front mod Romney. Det nægter Gingrich, som er berygtet for at have et af de største egoer i amerikansk politik.

Superliberalisten.  Ron Paul. Arkivfoto.Ron Paul:

76 år, medlem af Repræsentanternes Hus for Texas.

Ingen politikere i USA har så trofaste tilhængere som Ron Paul. Hans problem er, at der ikke er særlig mange af dem, men i et land, hvor stemmedeltagelsen er lav, kunne han håbe at komme langt med få, loyale vælgere.

Ron Paul har et par yderligtgående holdninger, som blandt andet er baseret på hans faste tiltro til forfatningen: USA skal melde sig ud af FN, Nato og WTO. Som eneste republikaner stemte han imod Irak-krigen, og han går ind for kraftige nedskæringer i forsvaret. Hans økonomiske politik er baseret på teorier om hyperinflation, som få moderne økonomer bakker op om.

Han loyale vælgerbase har skaffet ham en stribe andenpladser, men han har ikke vundet en eneste stat, og hans valgkamp er nu ved at løbe tør for såvel penge som mediedækning.