Annonce
Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
Internationalt 3. sep. 2001 KL. 21.50

Bitter fransk-britisk strid om flygtninge

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print
Politiken tirsdag: Den franske flygtningelejr i Sangatte har længe været en torn i øjet på de britiske myndigheder, for lejren er faktisk en base for de unge mænd fra den fattige verden, der hver nat søger at slippe ind i Storbritannien via Eurotunnelen.

Helst så briterne, at franskmændene lukker lejren så hurtigt som muligt. Nu forlyder det, at Frankrig har planer om at åbne endnu en flygtningelejr tæt på Kanalen. Stik imod hvad briterne ønsker.

BBC oplyste i går, under henvisning til kilder i den britiske regering, at den nye franske flygtningelejr tænkes indrettet 30 kilometer uden for Dunkerque, i bygninger der tidligere har huset et psykiatrisk hospital.

Lejren skal drives af det franske Røde Kors, der også er ansvarlig for den stærkt omstridte flygtningelejr i Sangatte lige uden for Calais, og dermed tæt på nedgangen til Eurotunnelen.

Hykleri
Briterne synes, at franskmændene opfører sig hyklerisk: I stedet for i Sangatte at arrestere de flygtninge, der reelt opholder sig ulovligt i Frankrig, lader man dem gøre forsøget på at slippe over Kanalen, ind i Storbritannien, hvor det er langt nemmere at få politisk asyl. Så er Frankrig af med de ubudne gæster.

Ifølge London-avisen The Sunday Telegraph ringede den britiske indenrigsminister David Blunkett i sidste uge til sin franske kollega Daniel Vaillant og argumenterede for, at Frankrig burde lukke lejren i Sangatte. Fra officiel fransk side er denne henvendelse ikke blevet kommenteret, i Paris går man på listefødder i denne delikate sag.

Den britiske regering er hjemme kommet under enormt pres. Både oppositionen og mange medier angriber den for at være alt for lemfældig, når det gælder om at få bragt den illegale indvandring under kontrol.

En ekstra skarp kritik fremføres af det private fransk-britiske selskab, der driver Eurotunnel. Kritikken skyldes, at den britiske regering agter at gennemføre en lov, der vil gøre det muligt at pålægge Eurotunnel en bøde på ca. 20.000 kroner for hver flygtning, der illegalt slipper ind i Storbritannien, hvad enten rejsen sker pr. passagertog eller lastbil via Eurotunnel.Briterne synes, at franskmændene opfører sig hyklerisk«Eurotunnel indvender, at det er urimeligt at overlade kontrollen med illegal indvandring til et privat foretagende. Det må da være en politiopgave, mener tunnelens ejere. De fremhæver også, at de allerede har spenderet mange millioner på at skærpe kontrollen med de uønskede »passagerer«. Firmaet har anskaffet sig et privat vagtkorps på 160 mand, ligesom det har opstillet videokameraer og høje gitre omkring nedkørslen til tunnelen.

26 i døgnet
Eurotunnel påpeger, at selskabet sidste år hindrede 18.500 udlændinge i at komme ulovligt ind i Storbritannien. Men trods de skærpede sikkerhedsforanstaltninger lykkes turen ikke desto mindre for gennemsnitligt 26 immigranter hvert døgn.

Forleden besluttede Eurotunnel at anlægge sag ved en fransk domstol: Selskabet forlanger Røde Kors-lejren i Sangatte nedlagt. I stedet foreslår selskabet, at den franske regering fordeler de uundgåelige flygtninge på mange små centre - der alle bør oprettes langt inde i Frankrig, rigtig langt væk fra Kanalkysten.

Lejren i Sangatte blev taget i brug i 1999, efter at lokalbefolkningen i Calais og omegn havde protesteret mod de stadig flere flygtninge, der slog sig ned over alt, hvor de kunne finde en ledig plads - også foran byens rådhus - mens de ventede på at finde en menneskesmugler, der kunne hjælpe dem over Kanalen. Lejren blev indrettet i en forladt hal, hvor man tidligere havde støbt de store betonelementer til Eurotunnelen.

Annonce
Annonce
Annoncer
Danmark
29. maj. KL. 11.25
Foto: JUST LARS

Regeringen fremlægger sin skattereform

Thorning, Søvndal og Vestager præsenterer 'Danmark i arbejde - skattereform'.

Koncerter
29. maj. KL. 10.52
Ikoner. 'De Eneste To 2' eller 'Den dumme og den kedelige'. Thomas Helmig og Steffen Brandt slår de musikalske pjalter sammen. - Foto: Collage: Thomas Sjørup og Jens Dresling (arkiv)

Thomas Helmig og Steffen Brandt danner et nyt band

De to ærkeaarhusianere har allerede skrevet et par håndfulde fælles sange.

Det arabiske oprør
29. maj. KL. 11.13
Todelt. Angrebet i Houla begyndte som et bombardement. Herefter gik bevæbnede mænd fra dør til dør og myrdede hele familier. - AP

Øjenvidner om Houla-massakren: Drabsmænd gik fra dør til dør

»Jeg hørte dem ikke slå døren ind, for vi låser aldrig døren«, fortæller bedstemor, der mistede hele sin familie.

Annoncer
Annoncer

Seneste TV Internationalt

00:26

29. maj. KL. 11.41 TV Her rammer jordskælvet Italien