»Det har været en god dag, synes jeg«.

Sådan konkluderer statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) efter dagens topmøde mellem EU's regeringsledere i Bruxelles.

Resultatet er en ny finanspagt, som 25 af EU's lande har tilsluttet sig. Deriblandt Danmark.

»Vi har haft en meget fin diskussion om finanspagten, som vi nu har vedtaget, og vi har også brugt meget tid på at diskutere vækst og beskæftigelse i Europa«, siger Helle Thorning-Schmidt.

Tilfreds med danske resultater
For Danmark er den aftale, der nu er forhandlet færdig efter seks timers møde, meget tilfredsstillende, siger statsministeren. De punkter, den danske regering har forsøgt at ændre i aftalen, er Danmark kommet igennem med i løbet af forhandlingerne.

For eksempel skal de bøder, Danmark skulle blive tvunget til at betale til EU, hvis finanspagtens regler ikke overholdes, ikke indbetales til en kasse, som kun kan bruges af lande, der har tilsluttet sig euroen, men i stedet til EU's generelle budget.

»Hvis jeg skal tage de danske briller på, må jeg sige, at de ting, vi har kæmpet for, er det lykkedes at komme i hus med«, siger statsministeren, der også har deltaget i forhandlingerne i sin rolle som EU-formand.

»Vi skal fra Danmarks side være ret tilfredse med de problemer vi har fået løst inden for de sidste uger«.

Polen voldte problemer
Finanspagten skal for fremtiden forhindre stor statsgæld, som den, der tynger Grækenland, ved at give EU større kontrol over medlemslandenes økonomi.

Pagten er obligatorisk at deltage i for de 17 EU-lande, der har euroen som valuta. De resterende lande har selv kunnet vælge at tilslutte sig aftalen, og det har i alt 25 lande gjort. Kun Storbritannien og Tjekkiet står uden for den nye aftale.

Ikke-eurolandene får ikke samme indflydelse på finanspagten som euro-landene, og det har undervejs voldt knaster i forhandlingerne. Blandt andet har Polen, der tilslutter sig euroen i 2015, været stærkt utilfreds med, at landet ikke kan deltage i samtlige møder om pagten.

Til slut blev der dog enighed om, at ikke-eurolandene - deriblandt Danmark - kan deltage i ét topmøde årligt om finanspagten og også kan deltage i diskussioner, der handler om euroens fremtid mere overordnet.

Hvad er det, Polen har fået for at sige ja?

»Det må du spørge polakkerne om. Jeg tror, de var tilfredse med resultatet. Vi er tilfredse med at tilslutte os rammen og at have fået mulighed for at komme med til møder, vi ellers ikke har haft mulighed for at være med i«, siger Thorning, der nu skal hjem og have aftalen godkendt af det danske folketing.

Ifølge Thorning ligger den aftale, der nu er enighed om, dog inden for det mandat, hun har fået med af Folketinget, og dermed burde Danmark uden problemer kunne skrive under på aftalen, når juraen og lovteksten er gennemtygget.

Nogle lande har meldt sig ud
På forhånd har det været diskuteret, om finanspagten nu skaber en opdeling af EU, fordi ikke alle lande er med i pagten. Men ifølge statsministeren vil det gamle EU stadig leve videre.

»Tjekkiet og Storbritannien har meldt sig ud af den her ramme. Jeg håber og vil bestræbe mig på, at vi stadig kan træffe beslutninger som 27 lande. Men vi er nødt til at erkende, at der er et EU af 17 eurolande og 25 lande, der er med i den her finanspagt«, siger statsministeren.

EU's økonomiske redningsplaner er ikke færdig med dagens aftale om en finanspagt. På topmødet blev der også vedtaget flere initiativer, der skal sætte gang i væksten i EU-landene. Og debatten om den omstridte Tobin-skat fortsætter. På dagens topmøde var spørgsmålet om beskatningen på finansielle transaktioner dog ikke noget stort emne, fortæller statsministeren.

Den politiske aftale om finanspagten skal nu omkrives til præcise love, og til marts skal EU's regeringsledere - fra de 25 lande, der har tilsluttet sig - underskrive den på et topmøde. Derefter skal Danmark - ligesom de øvrige 24 lande i finanspagten - lave en budgetlov, der med national lov sikrer, at de danske budgetter lever op til EU's krav, som blandt andet betyder, at landenes statsunderskud - det såkaldte strukturelle underskud - ikke må overstige 0,5 procent af BNP.

FACEBOOKBliv ven med Politiken