Annonce
Internationalt 6. feb. 2012 KL. 19.45

FN: Tyskland skal ikke betale til naziofre

FN underkender italiensk domstole, der pålægger Tyskland at give erstatning til deres ofre fra Anden Verdenskrig.

Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

DOMMEN

Læs FN's Internationale Domstols afgørelse, der fastslår Tysklands immunitet mod krav fra ofrene for deres krigsforbrydelser. Afgørelsen finder du her.

Flere af de sager, italienske domstole har reageret på, handler om massakrer mod tilfældige civile, der blev mejet ned af tyskerne som hævn for modstanden mod deres besættelser.


Oradour-sur-Glane efter tyskernes massakre. Foto: AP.

Blandt de mere kendte eksempler er:

Oradour-sur-Glane i Frankrig. Den blev angrebet den 10. juli 1944, hvor tyskerne slog 245 kvinder, 207 børn og 190 mænd ihjel.

Lidice i Tjekkiet. Byen blev den 10. juni 1942 jævnet med jorden af tyskerne, der samtidig skød alle tilstedeværende mænd, sendte kvinderne i kz-lejre og gassede 82 af byens små børn i dødslejren i Chelmno.

Sant'Anna i Italien. Den blev i august 1944 omringet af tyskere, der fangede hundreder af beboerne og slog så mange som muligt ihjel.

Kalavryta i Grækenland. I december 1943 stormede tyske tropper byen og beordrede alle mænd op på en bakketop, hvor de blev mejet ned af maskingeværer. Aktionen i Kalavryta og omegn kostede over 1.000 mennesker livet.

I 1944 blev italieneren Luigi Ferrini tvunget til at slave for den tyske rustningsindustri.

Samme år myrdede tyskerne løs i byen Civitella, hvor 203 tilfældige civile blev slået ihjel som hævn for frihedskæmperes angreb på fire tyske soldater.

Det samme skete i den græske by Distomo, hvor Waffen-SS gik i gang med at dræbe alle de børn, kvinder og mænd, de kunne få fingre i som hævn for en aktion gennemført af græske modstandsmænd.

Men Tyskland skal ikke betale noget til ofrene, fastslår FN's internationale domstol ICJ med en kendelse, der skal standse alle ofres eller pårørendes forsøg på at rejse sager mod landet for de overgreb mod civile, tyskerne begik under Anden Verdenskrig.

Dommen fastslår, at den tyske stat har immunitet mod søgsmål, der bunder i overgreb begået under Anden Verdenskrig.

LÆS OGSÅTyskland nægter atter at udlevere en naziforbryder

Det sker efter, at et par italienske retsafgørelse har pålagt styret i Berlin at betale til ofrene. Blandt andet tilkendte den kompensation til Luigi Ferrini for årene som tvangsarbejder - en kompensation, tyskerne skulle betale.

Den har også pålagt tyskerne at betale knap 7,5 millioner kroner til de efterladte fra ni af de mennesker, der mistede livet ved den tyske massakre på Civitellas befolkning.

FN: Tyskland har statslig immunitet
FN-domstolen finder, at de italienske dommere ved at pålægge Tyskland at betale erstatning uretmæssigt har tilsidesat den immunitet, der gælder for den tyske stat.

»Den italienske republik har brudt sin forpligtelse til at respektere den immunitet, som den føderale tyske republik nyder efter international lov, ved at tillade, at der rejses civile søgsmål mod den for overtrædelser af international menneskerettighedslove begået af det tyske rige i årene mellem 1943 og 1945«, fastslår FN-domstolen.

LÆS OGSÅTyskland afviser at udlevere kz-vagt til Spanien

Sagen blev rejst, da Italien tog skridt til at beslaglægge tyske værdier i landet. I 2008 fastslog en italiensk domstol, at Villa Vigoni, et tysk kulturcenter ved Comosøen, kunne konfiskeres for at dække de civile krav, der var blevet rejst ved domstolene.

KONFISKATION.  Italiens planer om at beslaglægge den tyske stats ejendomm Villa Vigoni for at skaffe penge til ofrene for naziforbrydelser er ulovlige, fastslår FN's Internationale Domstol. Foto: AP. En domstol i Firenze afgjorde for eksempel, at der kunne gøres udlæg i Villa Vigoni, således at en dom fra en græsk domstol, der tilkendte ofrene 141 millioner kroner, kunne effektueres. Udlægsforretningen er dog aldrig gennemført: Domstolen har afventet udfaldet af klagesagen ved FN.

De afgørelser strider mod international ret, fastslår FN-domstolen og pålægger Italien at sikre, at de domme, der tilkender ofrene erstatning, omstødes.

TILFREDSHED.  Udenrigsminister Guido Westerwelle frygtede en bølge af søgsmål mod den tyske stat. Arkivfoto: AP.Tysk tilfredshed
De italienske domme blev indbragt for FN-domstolen af Tyskland. Dens afgørelse hilses velkommen af den tyske udenrigsminister Guido Westerwelle.

»Sagen var ikke rettet mod ofrene for nazismen. Den tyske regering har altid fuldt ud anerkendt deres lidelser«, erklærer han ifølge nyhedsbureauerne.

»Selvfølgelig har målet ikke været at stille spørgsmål ved det tyske ansvar for forbrydelserne begået under Anden Verdenskrig«.

Tyskerne frygtede, at der ville komme en syndflod af søgsmål, hvis de italienske afgørelser blev opretholdt.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

Annonce
Annonce
Annoncer
Danmark
29. maj. KL. 11.25
Foto: JUST LARS

Regeringen fremlægger sin skattereform

Thorning, Søvndal og Vestager præsenterer 'Danmark i arbejde - skattereform'.

Koncerter
29. maj. KL. 10.52
Ikoner. 'De Eneste To 2' eller 'Den dumme og den kedelige'. Thomas Helmig og Steffen Brandt slår de musikalske pjalter sammen. - Foto: Collage: Thomas Sjørup og Jens Dresling (arkiv)

Thomas Helmig og Steffen Brandt danner et nyt band

De to ærkeaarhusianere har allerede skrevet et par håndfulde fælles sange.

Det arabiske oprør
29. maj. KL. 11.13
Todelt. Angrebet i Houla begyndte som et bombardement. Herefter gik bevæbnede mænd fra dør til dør og myrdede hele familier. - AP

Øjenvidner om Houla-massakren: Drabsmænd gik fra dør til dør

»Jeg hørte dem ikke slå døren ind, for vi låser aldrig døren«, fortæller bedstemor, der mistede hele sin familie.

Annoncer
Annoncer

Seneste TV Internationalt

00:26

29. maj. KL. 11.41 TV Her rammer jordskælvet Italien