Annonce
Internationalt 20. feb. 2012 KL. 11.35

Våben strømmer til krigsplaget Syrien

Våbensmuglere i Irak og Libanon har kronede dage på grund af konflikten i Syrien. Prisen på våben er fordoblet på få måneder.

Annonce

Mest læste

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Det arabiske oprør

Leder man efter et barometer for udviklingen i den stadig mere blodige konflikt i Syrien, er våbenmarkederne i nabolandene Libanon og Irak et godt sted at kigge.

Her tjener våbenhandlerne for tiden styrtende med penge, i takt med at kampen mellem Assad-regimet og oprørerne blive stadig mere voldelig.

»Våben. Det er det, vi virkelig har brug for nu«, sagde den syriske aktivist Abu Hamzi, da Politiken talte med ham i det nordlige Libanon sidste uge.

»Vi har prøvet den fredelige vej, men Assad insisterer på vold. Så vi må svare igen«, sagde Abu Hamzi, der selv er i Libanon for at komme sig efter at været blevet alvorligt såret i kampene med regimet.

Ingen hjælp endnu
Men eftersom ingen arabiske lande – i hvert fald ikke officielt – endnu hjælper oprørerne med våben, er der reelt kun et sted, de kan vende sig mod: sortbørsmarkederne i de omkringliggende lande.

Og det gør de i stadig højere grad. Våbenpriserne på det sorte marked i Libanon er steget støt, siden protesterne mod Assad-regimet i Syrien begyndte sidste marts.

Priserne er helt vilde. Og det ryger alt sammen til Syrien.

Abu Rida, våbenhandler

LÆS OGSÅMilitæret skyder mod sørgende i Damaskus

Priserne på et Kalasjnikovgevær – AK 47– er steget fra omkring 1.000 dollar til mere end 2.000 dollar, og andre våben såsom granater er steget endnu mere, og ifølge de lokale våbenhandlere har priserne taget et yderligere hop på det seneste.

»Priserne er helt vilde. Og det ryger alt sammen til Syrien«, sagde den libanesiske våbensælger Abu Rida for nogle dage siden til avisen Daily Star.

»Der er stor efterspørgsel på håndgranater, ammunition og raketter«, lød det fra Abu Rida. »Markedet er så godt, at helt almindelige mennesker sælger deres geværer for at score en hurtig gevinst«, siger han.

En farlig gerning
Faktisk er priserne på ammunition er blevet så høje, at der var mindre festskyderi i Libanon ved nytår end normalt.

Våbnene bliver primært smuglet over grænsen i den nordlige del af Libanon, hvor bevogtningen mellem Syrien og Libanon traditionelt har været meget løs, og hvor der er tradition for omfattende smuglerier.

»Tidligere kunne man se æslerne komme hen over grænsen belæsset med benzin, cigaretter, medicin og alt muligt andet ved højlys dag«, forklarede den lokale taxichauffør Hussein til Politiken under en nylig tur til grænseområdet i den nordlige del af landet.

Forsøg på neutralitet
Efter konflikten i Syrien begyndte, er opmærksomheden omkring grænsen imidlertid blevet meget større og smugleriet langt farligere. Syrien har mineret grænsen, og Libanon - der forsøger at holde sig neutralt i konflikten - har sendt betydelige styrker til området for at overvåge det.

Lokale kilder siger derfor, at våbensmuglingen fra Libanon til Syrien – trods de boomende priser – stadig er af forholdsvis beskedent omfang på grund af faren og vanskelighederne ved at krydse grænsen uden at blive opdaget.

REPORTAGEInternational festival på Nørrebro støtter oprørerne i Syrien

Men Libanon er langtfra det eneste våbenrige land, som Syrien grænser op til. Ganske vist er grænsen til Israel hermetisk lukket, men Syrien har også grænser til Tyrkiet, Jordan og Irak. Særligt fra sidstnævnte land er våbeneksporten til Syrien hastigt stigende.

»Våbenhandlere har været mere aktive på det seneste, særligt i forbindelse med at kampene mellem oppositionen og regimet i Syrien er blevet voldsommere«, sagde Hamid al-Hayes, der er leder af stammerådet i Anbar-provinsen i Irak i sidste uge til Reuters.

Markeret med jordvold
Den irakiske generalløjtnant Ahmad al-Khafaji sagde ganske vist til tv-stationen Al-Hurra i sidste uge, at Irak har forstærket grænsekontrollen.

Men for et land, der stadig selv er i noget nær undtagelsestilstand, er det en nærmest umulig opgave at sikre den mange hundrede kilometer lange grænse mod Syrien, der det meste af vejen blot er markeret af en jordvold, og alt tyder på, at våbnene stadig flyder livligt i retning af Damaskus.

Ligesom i Libanon er priserne på illegale våben i Irak steget voldsomt den senere tid, faktisk så meget, at selv al-Qaeda-lederne i Irak er begyndt at brokke sig.

»Våbenhandlerne har hævet priserne meget højt for de islamiske krigere, der forsøger at hjælpe deres brødre i Syrien«, lød en erklæring, der i februar blev offentliggjort på et website associeret med en al-Qaeda-associeret gruppe.

Det handler om at skabe en god profitabel forretning.

Younis al-Lehaibi, våbenhandler

ANALYSEPutin er nøglen til en løsning i Syrien

Ifølge den irakiske våbenhandler Younis al-Lehaibi er det først den seneste måned, at der for alvor er kommet gang i den dødbringende eksport fra Irak til Syrien.

Indtil da havde rebellerne nok våben til deres forholdsvis beskedne antal styrker, og der var derfor ikke tilstrækkelig høj profit til at retfærdiggøre risikoen.

Og selv om sunnierne i Irak ønsker at hjælpe deres trosfæller i Syrien, er det tydeligvis stadig mammon mere end Muhammed, der er motivationen til at sende våben til Syrien.

»Det handler om at skabe en god profitabel forretning«, forklarede al-Lehaibi til AP og tilføjede først lidt senere, at det naturligvis også var »for at hjælpe det syriske folk med at vælte en diktator, der i årtier brutalt har undertrykt sit folk«.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

Annonce
Annoncer
Politik
28. maj. KL. 23.32

Økonom: Skattereform er et skridt i den rigtige retning

Regeringen hæver topskattegrænsen - blandt andet på bekostning af boligejerne. Dermed følger de råd fra eksperter.

Gældskrisen
28. maj. KL. 20.24
Kollaps. Den græske økonomi er slem, men måske er den endnu værre, mener landets forhenværende premierminister Lucas Papademos. - Foto: NIKOLAS GIAKOUMIDIS/AP

Græsk eks-leder: Kassen er tom i juni

Det kræver en stabil regering nu, hvis ikke økonomien skal kollapse, siger tidligere ministerpræsident.

Gadeplan
28. maj. KL. 19.40
HÆRVÆRK. Graffiti på statue ved Dronning Louises Bro i København.

Københavnske vejstrækninger har 1,5 stykker graffiti per meter

Der er blevet - en lille bitte smule - længere mellem graffitien i byen. Optælling viser et fald på 0,76 pct. i graffiti i hovedstaden.

Annoncer
Annoncer

Det sker
gadefest. Distortion bryder løs fra på onsdag og ugen ud - nu også med pop up-fester i Ishøj, Skovbrynet og Ballerup. - Foto: Nick Levin (arkiv)
28. maj. KL. 12.36

På onsdag går det løs: Guide: Din Distortion

ibyen anbefaler

restaurant & cafe