Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 26. apr. 2012 KL. 15.36

Søvndal efter Suu-Kyi-samtale: Der er håb for Burma

Villy Søvndal mener, at Burma er på rette vej efter samtaler med landets udenrigsminister og Aung San Suu Kyi.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Det er håb for Burma om at komme ud af landets internationale isolation.

Det siger udenrigsminister Villy Søvndal efter et møde med den burmesiske udenrigsminister og en samtale med Aung San Suu Kyi, der i årevis har kæmpet imod militærdiktaturet og for politiske reformer.

I forbindelse med sin deltagelse i EU-ASEAN mødet i Brunei og et besøg i Thailand har Udenrigsminister Villy Søvndal drøftet udviklingen i Burma (også kendt som Myanmar) med Aung San Suu Kyi og med en række udenrigsministre fra regionen.

LÆS ARTIKELJapan eftergiver Myanmar stor milliardgæld

»De positive forandringer i Burma synes at være kommet for at blive. Det er den enslydende vurdering fra alle mine samtaler med mine asiatiske kolleger og ikke mindst med Aung San Suu Kyi«, siger Søvndal.

» Samtidig bekræftede min samtale med den burmesiske udenrigsminister regeringens vilje til flere fremskridt mod demokrati og reformer. Det viser, at vi har gjort det rigtige ved at suspendere vore EU-sanktioner mod Burma«, tilføjer han.

Der er stadig lang vej
Søvndal fastholder dog, at der stadig er lang vej endnu for landet på vejen mod demokrati. Han mener, at det internationale samfund skal holde Myanmar fast på den positive vej, som landet nu synes sporet ind på.

»Viljen til at hjælpe landet på vej er massiv - ikke kun fra Danmark og EU, men også fra resten af det internationale samfund. Og det påskønner Aung San Suu Kyi og andre centrale burmesiske politiske aktører, jeg har talt med«, siger Søvndal.

»Jeg har overfor alle bekræftet, at vi fra dansk side er parate til at bidrage til yderligere fremskridt mod demokrati, politiske og økonomiske reformer og national forsoning«, tilføjer han.

Sanktioner suspenderet
Det handler ifølge Søvndal ikke mindst om at få bilagt stridighederne og taget hånd om de mange problemer for de mange nationaliteter, der har været undertrykt under militærstyret.

»Ved fælles hjælp skal vi nu trække Burma ud af isolationen og ind i et forpligtende samarbejde«, siger han.

Tidligere på ugen besluttede EU’s udenrigsministre på et møde i Luxembourg at suspendere store dele af sanktionerne mod Myanmar.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

ritzau