Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt

Jødiske bosættere skyder palæstinensere for åbent kamera

Israelske soldater så passivt på, imens der blev skudt med skarpt, viser optagelser.

Gem til liste

Israelske soldater så passivt til imens jødiske bosættere skød med skarpt mod stenkastende palæstinensere.

Det synes to videoer fra den israelske menneskerettighedsorganisation Btselem at dokumentere.

Skyderiet skete ifølge organisationen lørdag i en konfrontation mellem indbyggere fra den palæstinensiske landsby Asira al Qibliya og den israelske bosættelse Yitzhar.

De to bebyggelser ligger tæt sammen, og det er ikke første gang at indbyggerne angriber hinanden, ifølge britiske The Times

Ung mand ramt i ansigtet
På videoerne ses bosættere, hvoraf mange har trukket tørklæder om ansigtet, sandsynligvis for at skjule deres identitet, flankeret af flere soldater og en grænsevagt fra den israelske hær.

Da palæstinensiske landsbyboere kaster med sten mod israelerne, ses tre bosættere bevæbnet med rifler og en pistol samt grænsevagten tage sigte og affyre deres våben mod palæstinenserne.

Den 24-årige Fathi Asayira fra Asira al Qibliya bliver ramt direkte i ansigtet, men det er uklart, om det er bosætterne eller grænsevagten, som rammer ham.

(artiklen fortsætter efter videoen)

Kuglen går ind gennem kæbebenet og ud gennem tindingen, heldigvis uden at ramme hjernen. Ifølge læger på Rafidiya-hospitalet i Nablus er den unge mand stabiliseret men alvorligt såret.

Soldater på orlov?
Ifølge The Times er den ene af de geværer, bosætterne skyder med, en såkaldt Tavor-riffel som bruges af israelske infanterisoldater.

Det rejser ifølge menneskerettighedsorganisationen Btselem spørgsmål om, hvorvidt de unge bosættere kan være soldater på orlov.

Samtidig undrer organisationen sig over de uniformerede israelske soldaters passivitet.

»Videooptagelserne rejser alvorlig mistanke om at de tilstedeværende soldater ikke forsøgte at standse bosætterne i at kaste med sten eller affyre skarpe skud«, siger talsmand Sarit Michaeli ifølge The Times.

Et uroligt område
Btselem har nu anmodet om, at militærpoliti undersøger episoden, som udspiller sig i et område hvor der ofte er uroligheder.

Asira al Qibliya ligger i en dal under den israelske bosættelse Yitzhar, og der er ofte kamp mellem ekstremister fra begge bebyggelser.

»Om sommeren er det hver uge. Vi ser dem komme ned fra højen, og så ved vi, der bliver problemer«, siger den 26-årige Asira al Qibliya-inbygger Bassem Misra.

Ulovlig bosættelse på vestbreden
Bosætterne siger derimod, at de, som affyrede skudene, er sikkerhedsfolk fra bosættelsen, som var nødt til at forsvare den.

»Dette er tredje lørdag i træk, hvor arabere starter brande for at beskadige Yitzhars vestlige del. Holdet blev angrebet af hundredvis af bøller, som kastede med sten«, siger talsmanden Avraham Binyamin til The Times.

Yitzhar er ifølge international ret en ulovlig bosættelse på den palæstinensiske vestbred og har cirka 895 indbyggere. De regnes for nogle af de mest ekstreme af de jødiske bosættere

FACEBOOKBliv ven med Politiken

PolitikenPlus
  • Kunstner Arne Ungermann Dansk Plakatkunst relancerer og genudgiver de bedste danske plakater fra 1900-1965. Her finder du plakatkunstens perler - skønne motiver, der stadig har et moderne grafisk udtryk.

    Pluspris 1.100 kr. Alm. pris 1.295 kr. Køb
  • Mandolin Mandolin fra Microplane med to skær og justerbart skær så du kan skære grøntsager i papirtynde skiver eller ensartede ?sticks?, afhængigt af hvad du skal bruge dem til.

    Pluspris 249 kr. Alm. pris 299 kr. Køb
  • Digitalt stegetermometer Funktionelt stegetermometer i flot design i stål og BPA-fri plast og med ekstra hurtigt visning af temperatur (4-10 sek.) på LCD displayet. Kan måle temperaturer mellem -45 og +200°C.

    Pluspris 199 kr. Alm. pris 249 kr. Køb
  • Isflager Man kan næsten høre det. Hvordan de klirrer mod hinanden, isflagerne. Og mærke kulden.

    Pluspris 800 kr. Alm. pris 920 kr. Køb
  • Julepynt Unik og anderledes julepynt

    Pluspris 25 kr. Alm. pris 30 kr. Køb