Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 21. jun. 2012 KL. 13.21

Topledere overvejer at skåne Assad

Syriens præsident kan blive tilbudt sikker passage til konference.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Det arabiske oprør

Storbritannien og USA er villige til at tilbyde den syriske præsident, Bashar al-Assad, sikker passage - og endda immunitet, hvis han møder op til en FN-sponsoreret konference om Syrien.

Det skriver The Guardian.

Initiativet kommer efter, at den britiske premierminister, David Cameron, og den amerikanske præsident, Barack Obama, har modtaget positive tilkendegivelser fra den russiske præsident Vladimir Putin ved G20-mødet i Mexico.

Skal ikke blive ved magten
Med daglige rapporter om civile dødsfald er Storbritannien villig til at diskutere muligheden for at skåne præsident Assad, hvis han går med til, at der bliver arrangeret en konference om en overgangsregering i Syrien.

Det kan blive en mulighed, at han kan få immunitet, hvis han deltager i konferencen.

En højtstående britisk embedsmand understreger, at David Cameron endnu ikke har truffet nogen afgørelse.

LÆS MEREGarvet FN-observatør: Volden i Syrien er det værste, jeg har set

»Det er svært at se en forhandlet løsning, hvor en af parterne vil være villige til frivilligt at gå ud til den Internationale Straffedomstol«, siger vedkommende ifølge The Guardian.

Ved G20-mødet i Mexico sagde den russiske præsident, at han nu ikke længere mener, at Assad skal blive ved magten i Syrien på ubestemt tid.

Yemen er forbillede
Den amerikanske udenrigsminister Hillary Clinton vil nu forsøge at overtale tidligere FN-generalsekretær Kofi Annan om at ændre formatet for sine planer om at konstruere en kontaktgruppe i forhold til Syrien og istedet være vært for en konference med Yemen-modellen som forbillede.

I Yemens tilfælde fik daværende præsident Ali Saleh i februar tilkendt immunitet på trods af, at han menes at have været ansvarlig for massakrer på civile.

LÆS OGSÅFN vil beholde observatører i Syrien

Magten er nu overgivet til hans stedfortræder, som er i færd med at udarbejde en ny forfatning.

Repræsentanterne ved den kommende konference i Schweiz vil blandt andet være fra den syriske regering, fremtrædende personer fra oppositionen, de fem permanente medlemmer af FN Sikkerhedsråd og nøglepersoner fra regionen.

Mødet skal holdes i slutningen af måneden, og målet skal være at sikre valg inden for 18 måneder.

FACEBOOKBliv ven med Politiken