Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 25. jun. 2012 KL. 15.05

Over 70 thailandske munke indlagt efter biangreb

Af ukendte årsager angreb store sværme af bier en gruppe intetanende munke.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

De var i gang med at feje anlæggene ved det buddhistiske tempel Wat Chedi Luang i Thailand, da bierne angreb.

Og bi-angrebet var så voldsomt, at mere end 70 buddhistiske munke blev indlagt på hospitalet, skriver Bangkok Post.

Ifølge templets abbed blev 76 munke stukket af de store sværme af bier fra flere forskellige bistader. Munkene blev indlagt på tre forskellige hospitaler, og fleres tilstand betegnes som kritisk.

Bistik kan være dødelige
På et enkelt hospital var seks munke ud af 23 i koma, da de ankom, og deres blodtryk var nede på et farligt niveau, oplyser den lokale læge. Han understreger også over for avisen, at bistikkene kan være dødelige, hvis man er allergisk.

Templets abbed, Phra Ratcha Jetiyajarn, siger, at han ikke aner, hvorfor bierne angreb. Munkene var blot i gang med deres rutinemæssige oprydning af templets anlæg, og der har ikke tidligere været problemer med bierne.

På trods af biangrebet, vil templet fortsat holde bier. Man vil dog fremover advare turister og besøgende på templetarealet om at holde sig væk fra dem.