Egyptens præsident, Mohamed Mursi, har beordret, at landets opløste parlament skal træde sammen igen, indtil en ny forsamling er valgt igen.

Det siger en af præsidentens talsmænd i en presseerklæring.

Militærrådet opløste ellers parlamentet dagen før præsidentvalget. Det skete fordi, Egyptens forfatningsdomstol erklærede, at sidste vinters parlamentsvalg blev gennemført i strid med landets forfatning.

Ifølge Søren Schmidt, der er lektor ved Institut for Kultur og Globale Studier på Aalborg Universitet, er Mursis udmelding endnu et bevis på den magtkamp, der foregår mellem præsidenten og hans Muslimske Broderskab på den ene side og militæret på den anden.

Militæret til hastemøde
Egyptens militærråd har fortsat stor indflydelse i landet, og landets generaler er søndag aften samlet til et hastemøde, hvor de skal diskutere Mursis beslutning.

Umiddelbart før Mursi blev valgt som præsident i juni begrænsede militæret præsidentens beføjelser kraftigt. Det betyder konkret, at Mohamed Mursi ikke har magt over militæret, og samtidig er militæret blevet tildelt kontrol over landets budgetter.

Handlingerne blev af egyptiske politikere og eksperter kaldt et blødt militærkup.

LÆS OGSÅ Mohamed Mursi bliver Egyptens nye præsident

Ifølge Søren Schmidt er det meget afgørende, at præsidenten går ud og siger, at parlamentet skal samles igen.

»Det sender et signal om, at broderskabet ikke har tænkt sig at finde sig i hvad som helst. De vil ikke bare fungere som dørmåtte for militæret«, siger han.

LÆS OGSÅEgypten: Hæren opløser parlament

Han forklarer, at parterne i øjeblikket prøver hinanden af, og at det er meget almindeligt i et land, hvor hverken den lovgivende eller den militære magt har fundet sin rette position.

Vil ikke tabe ansigt
Samtidig forklarer Søren Schmidt, at hverken militær- eller Mursi-fløjen ønsker at tabe ansigt over for befolkningen. Derfor vurderer han, at parterne vil nå et kompromis, hvor begge får deres ønsker igennem.

Måske i form af at det nuværende parlament får sine beføjelser indskrænket, indtil der kan ske omvalg, vurderer han.

LÆS OGSÅEgyptiske generaler lover befolkningen frihed til at demonstrere

»Det er et helt nyt politisk system. Magtkampen mellem de to parter slutter først, når der er opstået en konsensus omkring, hvordan det politiske system skal fungere i alle detaljer. Denne her type magtkampe vil finde sted de næste par år i Egypten«. siger Søren Schmidt.

Vandt over militærets mand
Broderskabet har tidligere anklaget militærrådet for at være i færd med at gennemføre et kup mod de demokratiske valgte politikere for at bevare magten og sikre, at de gamle magthavere under den afsatte præsident Hosni Mubarak fortsat havde indflydelse.

Mursi vandt med 51,7 procent af stemmerne over militærets mand, tidligere minister og tidligere ministerpræsident under Hosni Mubarak, Ahmed Shafik.

Revolutionen i Egypten begyndte i januar 2011 og kulminerede, da præsident Hosni Mubarak efter 18 dage med omfattende demonstrationer og kampe i gaderne trak sig 11. februar 2011.

LÆS OGSÅMubarak svæver mellem liv og død

Han blev i juni i år idømt livsvarrigt fængsel for sin ageren under opstanden mod regimet.

Kort efter forlød det, at Mubarak havde fået et slagtilfælde og var erklæret klinisk død. Men den melding blev senere afkræftet.

Der er stadig tvivl om den tidligere leders tilstand. Efter sigende ligger han i koma og får hjælp til at trække vejret af en respirator på et hospital i Kairo.