Striden om Julian Assange viser en ny, latinamerikansk selvsikkerhed.

Men det vil næppe blive nogen større belastning mellem landene i Sydamerika og Storbritannien - eller EU for den sags skyld - at Ecuador har besluttet at give WikiLeaks' frontfigur asyl.

»I sig selv er der mere symbolpolitik i den her sag end realpolitiske konsekvenser«, forklarer latinamerika-eksperten Ken Henriksen fra Aarhus Universitet.

LÆS ARTIKELEcuador: Assange får asyl hos os

I forvejen har briterne problemer i forholdet til især Argentina på grund af Falklandsøerne, som argentinerne gør krav på. Men Assangesagen falder ikke rigtigt ind i den strid, vurderer Ken Henriksen.

»Man kan mere se det som et led i den tendens, at Latinamerika vil manifestere sig selv mere«, siger han til politiken.dk.

Større selvsikkerhed
I de sydamerikanske lande er der en øget selvstændighed. Også på den internationale politiske scene.

»Man tør gå mod de store. Der er en øget tro på, at man har udenrigspolitisk pondus. Man vil gerne puste sig op, og der bruges denne sag som en prøveballon. Man går op mod dem, der opfattes som havende stor udenrigspolitisk magt«, mener den aarhusianske forsker.

LÆS MEREBriterne truer stadig med at storme: Asyl til Assange betyder ingenting

Han tvivler imidlertid på, at Assangesagen og striden om Ecuadors beskyttelse af ham udvikler sig til nogen stor diplomatisk krise mellem Europa og de sydamerikanske lande.

»Latinamerika er ikke den samlede blok, man forsøger at være. Så jeg tvivler på den store mobilisering i befolkningerne. Den almindelige middelklasse i landene orienterer sig i høj grad mod Europa kulturelt og i den måde, den lever på«, siger Ken Henriksen.

Venstredrejning spiller ind
Til gengæld passer beslutningen om at give Assange asyl ind i de politiske strømninger på kontinentet.

»WikiLeaks er gået mod de store lande. Det er derfor, de giver ham asyl. Man skal se det i forbindelse med den generelle venstredrejning i Latinamerika. Han ses lidt som en allieret. Han har bidraget til at svække de store internationale spillere såsom USA«, mener han.

LÆS OGSÅAmbassader bruges ofte som helle af flygtninge

Om Julian Assange så kan komme til Ecuador er et åbent spørgsmål: Han sidder på ambassaden i førstesalen af en ejendom i London uden direkte adgang til for eksempel en ambassadegarage og dermed diplomatbiler.

Dermed skal han så at sige ud på britisk territorium for at komme væk - og her venter britiske betjente døgnet rundt på at kunne anholde ham, så han kan udleveres til Sverige i forbindelse med en voldtægtssag.